Valget på Færøerne 1. september vil med stor sandsynlighed styrke de kræfter, der ønsker mere uafhængighed fra Danmark, og svække de kræfter, der ønsker at bevare og udbygge det tætte samarbejde med Danmark. I modsætning til det seneste valg i 2011, hvor situationen var den stik modsatte.

Det paradoksale i situationen i øjeblikket er imidlertid, at det i høj grad er en række færøske indenrigspolitiske diskussioner og emner, som ikke har særligt meget med forholdet til Danmark at gøre, som er afgørende for, at pro-danske kræfter går tilbage. Der er dels beskyldningerne mod den fungerende lagmand (regeringsleder), Kaj Leo Johannesen, om at have vildledt Lagtinget i en sag om bygningen af en tunnel. Dels diskussionerne om flygtninge, hvor Johannesen og hans parti, Sambandspartiet, har givet udtryk for, at de mener, at man bør modtage et større antal syriske flygtninge.

Beskyldningerne mod Johannesen om at have vildledt Lagtinget vil sandsynligvis ikke komme til at spille en særlig stor rolle i den tilbageværende del af valgkampen. Erfaringerne både fra Danmark og andre europæiske lande viser nemlig, at det ikke primært er den slags sager, vælgerne tænker på, når de skal beslutte, hvor de vil sætte deres kryds. Udlændingediskussionen derimod er et emne, der optager mange vælgere (ligesom det har optaget de danske vælgere og vælgerne i de fleste andre vesteuropæiske lande gennem de seneste mange år). Og her er Sambandspartiet med sit ønske om at modtage flere flygtninge kommet ind i en alvorlig krise i forhold til en del af sine traditionelle kernevælgere.

Sambandspartiet er et parti, som minder meget om Venstre, og som traditionelt da også har været betragtet som Venstres søsterparti på Færøerne. Samtidig er der tale om det parti på Færøerne, som altid er gået mest ind for et tæt forhold til og fortsat samarbejde med Danmark. Men nu siver vælgerne tilsyneladende fra partiet og over til en række andre partier, som ikke har samarbejdet med Danmark som deres højeste prioritet. Flere af disse partier ønsker derimod båndene til Danmark slækket.

Det sker ikke så meget, fordi færingerne pludselig er blevet meget mere nationalistiske og separatistiske i deres syn på forholdet til Danmark, end de var for fire år siden. Men derimod fordi færingerne primært stemmer efter en række færøske indenrigspolitiske emner, herunder ikke mindst udlændingespørgsmålet. Og at dette denne gang får den konsekvens, at Sambandspartiet må imødese en stor tilbagegang.

Mange vælgeres store utilfredshed med Sambandspartiets udlændingepolitik var også en af de væsentligste grunde til, at Færøerne ved folketingsvalget i juni måned pludselig sendte to »røde mandater« til Folketinget i stedet for et rødt og et blåt, som det ellers ofte har været tilfældet. Sambandspartiet fik denne gang ikke valgt en repræsentant.

Valget på Færøerne bliver derfor særdeles spændende at følge for os i Danmark. For selv om diskussionen om mere uafhængighed fra Danmark ikke er hovedtemaet i valgkampen, kan øget uafhængighed meget vel blive konsekvensen.