Den ellers så magtfulde nationalbankdirektør Lars Rohde står alene med et forsøg på med lov at tæmme danskernes lyst til boliglån med afdragsfrihed. For på årsmødet i realkredittens organisation Realkreditrådet vil tre af fire taler gå imod Rohdes ønske om at begrænse afdragsfriheden med et hårdt indgreb, der betyder, at danskerne kun må låne op til 60 procent med afdragsfrihed mod 80 procent i dag.

De øvrige talere er erhvervs- og vækst-minister Henrik Sass Larsen (S), CBS-professor og formand for Rangvid-udvalget, der skulle kulegrave årsagerne til finanskrisen, Jesper Rangvid, samt Michael Rasmussen, som er formand for Realkreditrådet og direktør for Nykredit.

På mange måder kan Lars Rohdes forslag sidestilles med den kritiserede tolagsbelåning, som Nykredit tidligere talte varmt for og gennemførte i praksis, indtil Nykredit-direktør Michael Rasmussen valgte at ændre koncernens strategi for at gå tilbage til de simplere og mere traditionelle etlagsrealkreditlån, som danskerne kender.

Michael Rasmussen har ikke ønsket at udtale sig før mødet, men Realkreditrådets direktør, Ane Arnth Jensen, påpeger, at man kan håndtere afdragsfriheden smidigere via det alternative forslag »Tilsynsdiamanten«, som indebærer en række grænseværdier, hvor Finanstilsynet holder øje med realkredittens brug af afdragsfrihed. Lars Rohdes indgreb er ifølge hende for vidtgående, og det kan ramme boligpriserne mere.

»Det vil få en negativ virkning på boligpriserne at begrænse afdragsfriheden så markant, som Nationalbanken foreslår,« siger Ane Arnth Jensen.

Heller ikke Henrik Sass Larsen (S) har ønsket at udtale sig op til mødet, men han har tidligere over for Berlingske Business påpeget, at han finder Nationalbankens forslag for ufleksibelt. Og det vil da også være overraskende, hvis netop ministeren går imod det forslag om regulering af afdragsfrihed og realkreditlån med etårig rentetilpasning, som hans eget ministerium netop har fremlagt.

Heller ikke den sidste taler, CBS-professor Jesper Rangvid, er indstillet på at bakke nationalbankdirektøren op.

»Jeg støtter »Tilsynsdiamanten«. Det er den mest hensigtsmæssige måde at gribe problemstillingen an på, og jeg mener også, at det er tilstrækkeligt til at løse problemet,« siger Jesper Rangvid.

Også han mener, at boligpriserne kan bære indgrebet:

»Jeg mener, at boligpriserne kan bære et indgreb som »Tilsynsdiamanten«. Man giver jo på denne måde realkreditselskaberne mulighed for at give afdragsfrihed til de boligejere, som bedst kan bære den. Her skal man huske, at afdragsfrihed primært er et københavnerfænomen, hvor boligpriserne stiger, mens man ikke giver ret meget afdragsfrihed i Udkantsdanmark,« siger han.

Heller ikke i Nationalbanken har man ønsket at udtale sig inden mødet. Men tirsdag offentliggjorde Det Systemiske Risikoråd, hvor Lars Rohde er formand, sin henstilling til regeringen. Rohde kræver her, at det strenge indgreb mod afdragsfrihed gennemføres. Risikorådet er skabt efter frinanskrisen og har til formål at identificere og advare om finansielle risici og bobler, der kan skade dansk økonomi. Arbejdsgangen er så, at ministeren enten skal rette ind efter advarslen eller forklare, hvorfor man ikke retter ind.

Konflikten mellem Lars Rohde og det politiske system blev yderligere understreget af, at de topembedsmænd, som sidder i risiko-rådet og repræsenterer en række ministerier, valgte at undsige nationalbankdirektøren med opbakning til det mere lempeligere forslag om »Tilsynsdiamanten«, som ligger på bordet nu. Det og et andet krav om, at nye boligkøbere skal stille med fem procent i udbetaling, mener embedsmændene altså er tilstrækkeligt til at møde danskernes store boliggæld og realkredittens udfordringer.

Det er dog ikke alle eksperter, der er tilhængere af indgrebet mod afdragsfrihed. En af de mere skeptiske er sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk videnscenter. Han frygter, at »Tilsynsdiamanten« vil ramme de svageste boligejere i udkantsområderne hårdest.

»Det bliver op til det enkelte realkreditinstitut, hvilke kunder man vil give afdragsfrihed. Det betyder, at de gode kunder, som der er rift om, og som man risikerer at miste til konkurrenten, vil få tilbudt afdragsfrihed. Det vil være godt for boligpriserne i Aarhus og København, hvor der er en stor mængde af kunder med høj indkomst.«

Modsatrettet vil effekten være i områder som Syd- og Vestsjælland, hvor boligpriserne stadig er udfordrede, og hvor der er insolvente boligejere, større risiko for arbejdsløshed og brug for afdragsfriheden for at klare en økonomisk presset tid.

»Nationalbankens forslag rammer danskerne mere lige. For den rammer direktøren i Nordsjælland på samme måde som landbrugsmedhjælperen. Og så er det ikke op til den finansielle sektor selv at udmønte,« siger Curt Liliegreen, der savner en landspolitik, der beskytter yderområderne.