Forbrugere og virksomheder i Danmark sidder alt for tungt på pengekassen, og nu er det på tide, at der igen kommer gang i forbruget og investeringerne.

Den opsigtvækkende melding kommer fra Danmarks nye nationalbankdirektør, Per Callesen, der i går holdte sin første officielle tale.  

Det skriver Dagbladet Børsen.

Udmeldingen fra Nationalbanken kom kun få timer efter offentliggørelsen af nye tal, der viser, at danskerne ikke er kommet sig over finanskrisen og boligboblen.

”Der er potentiale for vækst i både forbrug og investeringer. Husholdninger og virksomhederne har penge til rådighed, og det skaber plads til, at der kommer gang i forbrug og investeringer,”  sagde Per Callesen i går på Pensionsdanmarks årlige pensionskonference i det nye Tivoli Hotel & Congress Center.

Nationalbanken hæfter sig især ved den enorme stigning i forbrugerne og virksomhedernes samlede opsparing under krisen. Et fænomen som får Nationalbanken til at pege på, at der er plads øget forbrug og nye investeringer.

Det vigtigste mål for den samlede danske opsparing i dansk økonomi – betalingsbalancen – nåede i januar et rekordoverskud på 104 milliarder kroner. Især problematisk er det ifølge Per Callesen, at overskuddet falder sammen med, at den offentlige sektor ikke sparer op, men kører med et underskud på op mod 80 milliarder kroner i 2011.

Faldende forbrugertillid