Filmatiseringen af den sidste bog i serien med Harry Potter er nu klar til biograferne. Filmen er delt op i to, og i aften har første film verdenspremiere i London.

Ligesom bogen hedder de sidste to film "Harry Potter og Dødsregalierne" efter den engelske titel "Harry Potter and the Deathly Hallows".

Harry Potter kæmper sammen med sine venner Hermione Granger og Ron Weasley for at besejre den onde Lord Voldemort. Det bliver den første Harry Potter-film, der ikke hovedsageligt foregår på troldmandsskolen Hogwarts.

Se klip fra filmen her:

Til premieren i London kommer alle skuespillerne fra filmen - blandt andre Daniel Radcliffe, Emma Watson, Ralph Fiennes og Helena Bonham Carter.

Danske fans af Harry Potter må vente til den 18. november før filmen får premiere herhjemme.