Det er langt fra alle danskere, der ønsker at deltage i lokaldemokratiets festdag 19. november, når et nyt hold borgere skal vælges til at varetage lokalsamfundets interesser. Opgjort på landsplan satte kommunalvalget i 2009 stemmemæssig bundrekord, da stemmeprocenten på 66 pct. blev den laveste i 35 år - fire pct. lavere end traditionelt. Men selv hos de mest entusiatiske forkæmpere for nærdemokratiet – byrådsmedlemmerne – er der i dag ikke stor optimisme omkring stemmedeltagelsen ved efterårets kommunalvalg.

I en rundspørge fra Berlingske til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelserne, hvoraf 40 pct. har svaret, er det kun 36 procent, der tror, at stemmeprocenten vil stige fra bundniveaet i 2009. Halvdelen vurderer, at det samme antal vil stemme, mens 17 pct. tror kommunalvalgets popularitet ligefrem vil falde.

Og den stort anlagte kommunalreform, der samlede 271 kommuner til 98 i 2007, har ikke hjulpet på deltagelsen i det lokale demokrati, hvis man spørger lokalepolitikerne. Seks ud af ti svarer, at kommunesammenlægningerne har givet mindre nærdemokrati, og knap halvdelen af kommunalpolitikerne mener, at embedsmændene har for meget politisk indflydelse. Læg dertil, at arbejdspresset for lokalpolitikere har vokset sig så stort, at kun halvdelen finder det helt eller delvist muligt at deltage i møder og sætte sig tilstrækkeligt ind i de politiske sager samtidig med, at de har et almindeligt job ved siden af. KLs næstformand og tidligere borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V), mener,at bl.a. kommunalreformen har gjort »kompleksiteten større, ansvaret større og sagsmængderne større« for kommunalpolitikerne. Af samme grund er det en naturlig konsekvens, at embedsværket har taget et skridt længere ind i det politiske maskinrum.

Gør kommunalpoltik attraktivt

»Men det er jo ikke en ønsket udvikling, og for at imødegå den er det rigtig vigtigt, at vi har de rigtige kommunalbestyrelsesmedlemmer,« siger Erik Fabrin, der efterlyser flere borgere med lederegenskaber i kommunalpolitik.

Ligesom syv ud af ti af de adspurge kommunalpolitikere mener Erik Fabrin, at der i dag er en reel fare for, at arbejdspresset og arbejdsvilkårene skræmmer mulige kandidater væk fra at gå ind i kommunalpolitik. Ifølge programleder Ulf Hjelmar fra Det Nationale Institut For Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, skal man tage lokalpolitikernes frygt alvorligt,

»I det øjeblik, man får svært ved rekruttere folk til opstillingen i lokalpolitik, så har man et meget stort problem,« siger Ulf Hjelmar, der understreger, at det indtil videre ikke har været et problem.

Som det også er beskrevet Politiko i dagens avis, håber KL at få hævet vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmerne for bl.a. at gøre det mere attraktivt at gå ind i lokalpolitik. Kommunernes krav er indtil videre blevet afvist af både VK- og SRSF-regeringen, men Ulf Hjelmar vurderer, at hvis stemmeprocenten 19. november er nedadgående. må Chrisiansborg punge ud.

»Arbejds- og lønforhold er en af ting, som man kunne pille ved,« siger han.