Det er paradoksalt, at en succes kan være med til at slå en god ide ihjel, men sådan er det med eReolen. Bibliotekernes udlån af e-bøger går nemlig over al forventning. Faktisk så godt, at Gyldendal nu afbryder samarbejdet.
Fra 1. januar kan man således ikke længere låne lyd- og e-bøger fra Danmarks største forlag på biblioteket, og med ét slag er majoriteten af de største danske og internationale forfattere ikke at låne fra den digitale bogreol. Flere forlag er fulgt efter og har ligeledes afbrudt samarbejdet, men at Gyldendal trækker stikket får de mest vidtrækkende konsekvenser.
Det handler naturligvis om penge. Gyldendal vil have mere i kassen til sig selv og sine forfattere, end bibliotekerne vil, og da det ikke er lykkedes at nå til enighed, vælger forlaget nu konfrontationen og trækker bøgerne tilbage.
Er det rimeligt? Tja, risikoen for at underminere et system, der virker, er overhængende. Faktisk truer valget hele eReolens eksistens - også selv om andre forlag fortsætter samarbejdet. Men samtidig er Gyldendal presset på indtjeningen og er tvunget til at få deres eget digitale salg til at stige, samtidig med at man til stadighed diskuterer, hvad forfatterne skal have for at låne deres værker ud digitalt.
Spørgsmålet er, om det reelt er det digitale udlån på bibliotekerne, der modvirker det digitale salg. Årsagen kunne måske også være, at Gyldendal bare ikke har været gode nok til at sælge deres bøger digitalt. Lad os tage et eksempel. En af denne tids helt store sællerter, Carsten Jensens »Den Første Sten«, kan ikke engang købes i en digital udgave på Gyldendals egen hjemmeside.
Man bliver derimod via kringlede kroge sendt videre til en anden udbyder som saxo.com, hvor du så skal gøre din handel. Linket til saxo.com virker så ikke, og det behøver ikke være Gyldendals fejl, men come on. Sagen er, at der i dag er alt for mange benspænd, hvis du vil købe en af forlagets bøger som e-bog.
Dermed ikke sagt, at Gyldendal ikke har en sag. Problemerne er måske bare mere nuancerede end som så. Det rigtigt skræmmende perspektiv i det hele er, at hvis bibliotekerne og forlaget ikke sammen formår at finde en fælles løsning i den digitale tidsalder, der ikke venter om hjørnet, men faktisk er her lige nu, så bliver den danske biblioteksmodel slået lysår tilbage og risikerer i værste fald at dø.
Så kan vi bruge bibliotekerne som pæne forsamlingshuse med gamle støvede bøger på hylderne, som ingen læser, og det er jo ikke ligefrem visionært. For tre år siden havde bibliotekerne fuldstændig det samme problem med udlån af musik, da Bibzoom kom til at ligne de kommercielle streamingtjenester for meget, og Danmarks største musikudgiver Universal trak alt sit materiale tilbage i protest.
Dengang lykkedes det til sidst parterne at finde en løsning til gavn for alle. Lad os i folkeoplysningens, for Gyldendals og forfatternes skyld håbe, at det også lykkes i dette tilfælde.