»Vi var imponerede over Deres gæstfrihed... og Deres energi.«

Man forstår godt den småfnisende kinesiske ambassaderepræsentant og tolk, som tager afsked med den nyudnævnte direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev. Han har netop haft besøg af en måske meget vigtig delegation fra Den Forbudte By i Kina, og ikke så lidt er gået galt - lige fra bedrøvelige teposer i termokanderne til en rundvisning i en udstilling, der så ikke var kinesisk, men japansk.