Der står IB World School på Nørre Gymnasiums gråbrune facade. Og den bogstavkombination vil et stigende antal gymnasier i fremtiden kunne pryde betonfacaderne med. På ti år er antallet af optagne elever på den internationale gymnasieuddannelse, International Baccalaureate (IB), tredoblet.
»Vi får flere og flere ansøgere, fordi danske unge bliver meget mere bevidste om, at man kan tage en international uddannelse. Verden er deres arbejdsplads, og rigtig mange danskere er klar over, at Danmark er et lille land, og at det kan være en fordel at få en international uddannelse,« siger rektor på Nørre Gymnasium Jens Boe Nielsen, der også er formand for de danske IB-skoler.
For nylig vedtog Folketinget at give tilladelse til yderligere tre udbud af de i forvejen ti offentlige IB-forløb. Dermed vil der i fremtiden være 13 offentlige gymnasier i landet, som kan tilbyde uddannelsen, der i stor udstrækning er tilegnet børn af udenlandske diplomater og forskere, såkaldte expats.
På Nørre Gymnasium, der i daglig tale blot kaldes Nørre G, bekræfter elevernes navne, at IB især er egnet til udlændinge. Charlotte Thejll-Oxborrow og Anggita Larasati Pradipta går i henholdsvis 2.i og 3.i. Som døtre af udenlandske fysikere og diplomater er de klassiske eksempler på IB-studerende.
»Jeg skal ikke bo her permanent, så det ville ikke give mening at sende mig i en dansk skole. Derfor har mine forældre valgt at melde mig ind på IB alle de steder, vi har boet,« siger indonesiske Anggita Larasati Pradipta på klingende amerikansk. Hun har tilbragt sit 17-årige liv i både USA, Rusland, Indonesien og Danmark.
Noget nær samme udmelding lyder fra Charlotte Thejll-Oxborrow, som er opvokset i den danske folkeskole, men har boet tre år i USA med engelsk mor og svensk far.
»Jeg har været rigtig glad for at vokse op i det danske skolesystem, men samtidig synes jeg, det er rart med IB, så man kan opsøge noget internationalt, hvis man har lyst til det. Jeg føler, at IB er et springbræt til at studere i udlandet, og jeg føler en sikkerhed i at vide, at det er den retning, jeg skal,« fortæller hun.
Ferrari eller Porsche?
Og der tydeligvis flere, som er af samme mening som Charlotte. De seneste ti år er antallet af elever optaget på uddannelsens første år steget fra 186 til 561 på landsplan. Og antallet af almindelige danskere, der bliver optaget, følger med.
Jens Boe Nielsen mener dog ikke, at det nødvendigvis er en positiv tendens. I lande som USA og England har IB-uddannelsen nemlig overgået den nationale uddannelse i prestige, og rektoren frygter, at IB mister sin internationale ånd, hvis man optager danske studerende i stort antal.
»Hidtil har man skullet have en meget god grund til at få en IB som almindelig dansker. Men der er en tendens til, at jo flere IB-uddannelser vi opretter, des flere almindelige danskere skal der til for at få dem fyldt. Og dermed bliver IB i højere grad et alternativ til STX for danske studerende, selv om det ikke er meningen,« mener han og understreger, at det ikke nødvendigvis er negativt.
Dog savner Jens Boe Nielsen en klar prioritering, der tydeligt forklarer, hvad man vil opnå med at udbyde flere IB-forløb, når der er ikke er tilstrækkelig efterspørgsel fra, hvad han kalder »ægte IBere«.
»Vi bør politisk prioritere, om vi vil have et uddannelsessystem, hvor STX er den naturlige vej, eller vi vil sige, at vi har to uddannelsessystemer, hvor danske elever kan vælge imellem IB og STX. Det er begge fine uddannelser, men det svarer lidt til, om man vil bruge sin egen Ferrari eller købe en udenlandsk Porsche.«
Nødvendigt med IB
Om køretøjet er fra Italien eller Tyskland er ikke udslagsgivende for Dansk Industri (DI). Her er det vigtigt, at dem, der får hjulene til at køre rundt, skal have de bedste muligheder. I en undersøgelse fra december gav 53 procent af de firmaer, der rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, udtryk for, at der enten mangler internationale gymnasietilbud, eller at de ikke bliver tilbudt i nærområdet.
»Hvis Danmark skal være et land med høj vækst, er det nødvendigt med udenlandsk arbejdskraft. Højt uddannede forældre går meget op i, hvordan deres børn skal uddannes, og derfor er det meget vigtigt, hvilke internationale uddannelsesmuligheder vi kan tilbyde dem,« siger Sarah Gade Hansen, chefkonsulent i DIs afdeling for forskning og uddannelse, og giver dermed ikke udtryk for bekymring om optaget af danskere på IB.
På Nørre G mangler Anggita Larasati Pradipta blot få måneder af hendes gymnasiale uddannelse. Hun drømmer om at blive optaget på et internationalt studie, hvor hun kan fordybe sig i kommunikation og markedsføring og er ikke i tvivl om, at IB har været det rigtige valg for hende.
»Når man tager en international uddannelse, ligger verden for éns fødder. Det er en stor fordel for mig at knytte bånd med mennesker og kulturer fra hele verden, og derfor synes jeg, IB er den rigtige vej at gå.«
Det er endnu ikke afgjort, hvilke tre gymnasier der får lov at udbyde de nye forløb for International Baccalaureate.