Vi har en situation her.

Men heldigvis har vi raske mennesker, som kan klare den slags situationer, og de bor i Irving i Texas. Forstaden til Dallas ligger lidt til venstre for frygt og en smule syd for Fox News, og her regerer en borgmester med et vågent blik for te-aktivistiske vælgere og sharia-domstole, og her bor Ahmed Mohammed.

Navnet afslører ham sådan set, og læg dertil, at han er 14 år, og at hans værelse ligner et elektronikværksted med printplader og dioder. Dallas Morning News skriver godt nok, at han bare er den ultimative amerikanske nørd, som ikke ved noget bedre end at bygge radioer og sit eget elektroniske legetøj, men den slags kan de lokale godt gennemskue.

Så da Ahmed Mohammed tidligere på ugen byggede et digitalt ur i et penalhus og tog det med til en fysiktime i skolen, advarede læreren ham: »Det er godt lavet, men du skal ikke vise det til andre lærere på skolen.«

Men midt i engelsktimen gik alarmen på Mohammeds ur i gang, og engelsklæreren lagde to og to sammen.

»Det ligner en bombe,« sagde hun ifølge Dallas Morning News.

»Det ligner ikke en bombe,« svarede Ahmed Mohammed, som imidlertid ikke kunne benægte sit navn, og kort efter kom skoleinspektøren og en lokal politibetjent og trak ham ud fra klassen.

Han blev ført til et lokale, hvor fire andre betjente ventede på ham, og en af dem sagde ifølge avisen: »Yes, det er lige præcis ham, som jeg også regnede med, at det var…«

Igen og igen spurgte de ham: »Så hvorfor prøvede du at lave en bombe?«

De ventede sikkert ikke andet end benægtelser fra en type som Ahmed Mohammed, og han holdt da også fast i, at det var et ur og ikke en bombe. Men han kunne ikke løbe om hjørner med betjentene, som havde gjort deres forarbejde.

»Det ligner en bombe fra film,« sagde en dem, og de noterede også Ahmed Mohammeds snedige forklædning, en T-shirt fra det amerikanske rumfartsagentur NASA.

Klokken 15 lagde de drengen i håndjern og førte ham gennem skolen og ud i en patruljevogn; de kørte ham til ungdomsfængslet, hvor han blev indsat, og hans fingeraftryk blev taget, hvorefter hans forældre  - som også hed Mohammed - kom og hentede ham. Familien er fra Sudan, så de kendte sikkert vejen.

Artiklen fortsætter under tweetet

Skoleinspektøren suspenderede Ahmed Mohammed for tre dage og udsendte en email, hvor han beroligede forældrene med, at han og hans team havde alt under kontrol.

»Politiet i Irving reagerede i går på en mistænkeligt udseende genstand på skolen. Vi er glade for at kunne meddele, at genstanden efter politiets vurdering ikke udgjorde en trussel mod dit barns sikkerhed,« skrev inspektøren, men det var ikke grund til at slække paraderne.

Tal med børnene om, at de skal »anmelde enhver mistænkelig genstand eller adfærd, så vi kan reagere med det samme,« fastslog han.

Umiddelbart skulle man tro, at skolen, inspektøren og politiet ville få ros; havde de ikke forstået, hvad den lokale borgmester længe havde sagt om den muslimske trussel mod Irving, og havde de ikke reageret?

Men ingen god gerning går ustraffet. Onsdag var Ahmed Mohammed over alt i medierne og trendede vildt på de sociale medier, og han var en helt, mens Irving blev fremstillet som det mest mørkerædde Texas. Det var som i en bizarro-verden, hvor godt og ondt var byttet om.

Far Mohammed sagde til New York Times, at hans søn »kun drømmer om at opfinde noget godt for menneskeheden,« Hillary Clinton skældte ud på »fordomsfuldheden,« Google bød Ahmed Mohammed på et studiebesøg, andre skoler i andre stater tilbød ham en studieplads, og præsident Obama inviterede Ahmed Mohammed til Det Hvide Hus sammen med sit »cool ur.«

Og hvad fik Irving? En retssag og en underskriftsindsamling med krav om en undskyldning. Men en undskyldning for hvad? Det er jo ikke Irving, som har navngivet drengen Ahmed Mohammed.