Valgplakaterne i lygtepælene har fået en næsten unfair konkurrence i landsbyen Fåre, der ligger tæt ved Bøvlingbjerg.

Natten til onsdag har et vittigt hoved hængt adskillige plakater af forskellige, letpåklædte kvinder op i byens lygtepæle, og de kæmper nu om opmærksomheden fra trafikanterne.

Se alle plakaterne her.

Der er næppe tvivl om, hvem der vinder. Og det er ikke Thomas Danielsen (V), der på billedet hænger bag ved den topløse model.

»Jeg er alvorligt bange for, at plakaterne stjæler opmærksomhed fra mine egne,« konstaterer Thomas Danielsen muntert.

Det er endnu ukendt, hvem der har fået ideen med de alternative valgplakater i Fåre.

Artiklen er oprindeligt bragt af Folkebladet Lemvig.