Den store bagedyst på DR har for alvor sat gang i en regulær kage-revolution.

Interessen for de søde sager er blevet et tilløbsstykke, og årets højdepunkt er Konditorlaugets årlige konkurrence - Årets Kage.

Den blev første gang afholdt i 1985, og det er altså 34. gang, at dommerne skal finde årets allerbedste kager.

Læs også: Så er Den Røde Cottage tilbage med ti sæsoner til menukortet

Ligesom sidste år blev konkurrencen holdt på Crowne Plaza Hotel i Ørestad, og her havde 99 bagere og konditorer – fra unge svende til garvede mestre – indleveret deres bud på årets kage.

2018 blev en decideret magtdemonstration fra Kurhotel Skodsborg, der som de første nogensinde satte sig på både 1.,2.,3. og 4. pladsen.

La Glace har tidligere taget flere medaljer samme år, men Skodsborgs dominans er historisk.

Årets vinderkage 2018 hedder Sunshine og er lavet af Frederik Holst Benthin fra Kurhotel Skodsborg.

Den består af: Citron-creme fraiche skum med et passion curd indlæg, på bretonbund med vanilje, citron og ingefær. Kagen er forstøvet med hvid chokolade og pyntet med passion broken gel.

Frederik vandt 10.000 kroner samt retten til at udstille Københavns Konditorlaugs elegante vandrepokal på sin arbejdsplads et år frem.

Læs også: København får 4500 m2 trampolin-paradis

Det er også meget passende, at pokalen skal stå på Kurhotel Skodsborg, for lige i hælene på Frederik var Mette Sophie Olsen, også fra Kurhotel Skodsborg med sin kage, der blev nr. 2 i konkurrencen.

På 3. pladsen strøg Caroline Flyvenring Andersen fra Kurhotel Skodsborg ind med denne smukke kage.