Tirsdag: I vrede over den amerikanske antimuslimske film »Innocence of Muslims« affyrer demonstranter raketter mod det amerikanske konsulat i den libyske by Benghazi, hvor den amerikanske ambassadør opholder sig. Ambassadøren og tre andre amerikanske ansatte omkommer under angrebet.
Demonstranter i Cairo i Egypten klatrer over murene ved USAs ambassade, stikker ild til det amerikanske flag og planter et sort islamisk flag med påskriften »Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er hans profet«. Omkring 3.000 er samlet til demonstration i Cairo.
Onsdag: Afghanistan blokerer YouTube for at forhindre befolkningen i at se den amerikanske film, der fornærmer profeten Muhammed.Demonstranter angriber den amerikanske ambassade i Tunis. Politi og militær forhindrer masserne i at trænge ind på ambassaden.USA evakuerer alt diplomatisk personale i Benghazi og den libyske hovedstad Tripoli.Nye demonstrationer og angreb mod den amerikanske ambassade i Egyptens hovedstad Cairo.
Torsdag: Demonstranter stormer den amerikanske ambassade i Yemens hovedstad, Sanaa.Egyptens præsident, Mohamed Morsi, fordømmer angreb på den amerikanske ambassade i Cairo og understreger samtidig, at egypterne ikke tolererer hån af profeten Muhammed. Tidligt torsdag er flere hundrede demonstranter samlet sig ved USAs ambassade, hvor politiet var mødt talstærkt op for at forhindre endnu en invasion af det amerikanske område.
Fredag: Amerikanske marinesoldater fra en anti-terror enhed ankommer til Yemens hovedstad, Sanaa.Rasende demonstranter i Tripoli i Libanon sætter ild til en af fastfoodkæden Kentucky Fried Chickens restauranter. En demonstrant omkommer. 12 politibetjente såres af stenkast, lyder det fra sikkerhedsstyrkerne. Politiet bruger tåregas mod hundredvis af demonstranter, der forsøger at komme ind på den amerikanske ambassade i Tunesiens hovedstad.5.000 sudanske demonstranter i Khartoum i Sudan mødes med tåregas, da de i busser og biler er på vej mod den amerikanske ambassade uden for hovedstaden, Flere brande i området omkring den amerikanske ambassade.I Khartoum gik op mod 10.000 demonstranter amok på den tyske ambassade.Fortsat optøjer i Egypten og Yemen.