Hosni Mubaraks tidligere vicepræsident og chef for efterretningstjenesten, den 74-årige Omar Suleiman, meddelte torsdag endeligt, at han stiller op ved det kommende præsidentvalg i Egypten. Ifølge Suleiman selv sker det for at forhindre, at landet ender som en islamisk stat. Det skriver Washington Post.
Suleiman meddelelse kom kun få timer før, at det islamisk dominerede parlament vedtog en lov, der vil fratage den tidligere præsident Mubaraks ledende medarbejdere deres politiske rettigheder i de kommende ti år. Forslaget er netop udarbejdet for at forhindre Suleimans kandidatur.
Før den kontroversielle lov kan gennemføres skal den dog godkendes af militærrådet, der har styret Egypten, siden Mubarak blev tvunget til at træde tilbage for 14 måneder siden. Ifølge Washington Post vil det ikke ske, før en endelig liste over præsidentkandidater foreligger senere denne måned.
Det første præsidentvalg i Egypten efter opgøret med Mubarak tegner dermed til at blive en kamp mellem Suleiman og lederen af Det Muslimske Broderskab, Khairat el-Shater, der meddelte sit kandidatur 31. marts.
Suleimans meddelelse fik med det samme flere islamiske grupper til at bebude protestdemonstrationer i løbet af fredagen. Suleiman er forhadt på grund af sin tid som chef for efterretningstjenesten under Mubaraks diktatur, hvor han var medvirkende til, at flere af de politiske aktive muslimer blev fængslet for at bekæmpe styret.
Suleiman ventes dog også at få mange støtter. For at kunne stille op krævedes det, at han kunne indsamle 30.000 underskrifter, men ifølge hans støtter lykkedes det ham på få dag at samle over 100.000. »Et mirakel«, kaldte han det selv i et interview torsdag.
- Hvis Det Muslimske Broderskab vinder valget, vil Egypten ende som en religiøs stat, og alle landets institutioner vil blive kontrolleret af Broderskabet, sagde han videre.
Præsidentvalget i Egypten afholdes over to runder, den første 23. og 24. maj og den sidste 16. og 17. juni. Vinderen vil blive udråbt den 21. juni. Det bliver i så fald mindre end to uger før den deadline, hvor militæret har lovet at overgive magten i landet til et civilt, demokratisk styre.