Sydmotorvejen er fra klokken 20 lukket fra afkørsel 46 ved Sakskøbing og til Rødby Havn. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi mandag aften.
Det sker af hensyn til sikkerheden for de personer, der vandrer langs vejen, oplyser politiet.
Tidligere mandag kom det frem, at en gruppe flygtninge og migranter, der var kommet med tog fra Tyskland til Rødby, havde forladt toget og politiets opsamlingssted for at begive sig til fods mod Sverige, hvor de ønsker at søge asyl.
Politiet har ikke nogen tidshorisont for hvor længe, der vil være lukket på den pågældende strækning.
BNB
Del: