Så blev heksen brændt. Den hylede og skreg som en rigtig heks, så alle kunne høre, at det var det eneste, der var at gøre: Fut den af! De behøvede ikke engang tændstikker, for heksen antændte sig selv og hylede de værste vederstyggeligheder, som intet menneske kunne finde på at tage i sin mund, ud mod publikum. Og flammerne steg mod himlen – det var uden heksen, for den steg lodret nedad mod det Helvede, den havde skabt til sig selv.

Øv. Kort fornøjelse. Nu havde vi det lige så godt. Vi var samlet om noget. Der var lunt foran flammerne, og det var ikke alene godt, at djævlen var blevet drevet ud, det var også opløftende.