Engang var det venstrefløjen, der havde mistet humøret. Det var her, de voksne også kunne være bange, og det var her, man skælvede ved udsigten til atomkraft og syreregn og kapitalisme og imperialisme og mandschauvinisme. Der var rigtig meget at være bange for dengang som venstreorienteret.
Nu er venstrefløjen af en eller anden grund forsvundet, men mismodet synes at have overlevet på den yderste højrefløj. Her kan man i blog på blog og i milelange kommentarspor læse om Vestens snarlige undergang. Muslimerne vælter ind over vores grænser, blødsødenhed og humanisme synes at være gået i danskerne som en virus, og den eneste løsning lader til at være meget mindre stat, meget mindre internationalt samarbejde, mere overvågning og så fuld bak på udviklingen til en tid, der kun har eksisteret i skribenternes egen fantasi.