Dermed er der som udgangspunkt ikke længere udsigt til, at kreditvurderingen "B3" forbedres på den mellemlange bane.

- Vi har ændret udsigterne for SAS' rating til stabile på baggrund af bløde driftsresultater i regnskabsåret 2014, som har forværret selskabets kreditmål, forklarer vice president i Moody's Sven Reinke i en meddelelse.

Han regner med, at presset på SAS' indtjening per sæde fortsat vil være stort på grund af konkurrencen, og at dette vil opveje de nye omkostningsinitiativer, der skal sikre SAS besparelser for i omegnen af 2,1 mia. svenske kr. fra 2015-17.

- Vi mener, at SAS' resultater fortsat vil være udfordret af lavprisselskabernes, herunder Norwegian Air Shuttles ekspansion, hedder det i meddelelsen fra Moody's.

Aktien i SAS stiger mandag med 1,8 pct. til 11,1 kr.