En mørk Audi A4 gasser op og forsvinder rundt om et gadehjørne i høj fart. Krudtrøgen fra mere end 30 skud hænger tilbage i luften over den regnvåde Lundtoftegade på Nørrebro i København. Et sted på asfalten er en 19-årig mand blevet ramt i hovedet – endnu en aften med skyderier i hovedstaden.
Vold og pistolskud er noget, folk helt automatisk forholder sig til, påpeger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden. Hvad enten man tænker over det eller ej, så foretager man en personlig risikovurdering, når man læser om et nyt skyderi eller ser billeder af politiets blå blink på TV, forklarer han:
»Folk laver typisk en ubevidst vurdering af, om de selv er i fare for at blive ramt af volden. De leder efter et mønster hver gang, der for eksempel bliver skudt: Sker skyderiet i samme område som tidligere? Sker det nu pludselig i mit område? De fleste vil nå frem til, at de ikke er i fare.«
Få overblik: Bandekonflikten skud for skud
På trods af at bande- og rockerkonflikter har fyldt meget i København i flere år, placerer en række undersøgelser danskerne blandt de absolut mest trygge befolkninger i Europa. For eksempel har Justitsministeriets Forskningskontor konkluderet, at kun nordmændene er mere trygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud.
Trygfonden har ikke specifikke undersøgelser af, hvad en enkelt skudepisode betyder for den berørte bydel, men ifølge Anders Hede kan et skyderi have væsentlig betydning.
»Beboere i berørte områder bliver mere opmærksomme på deres omgivelser. Hvis der for eksempel dukker en bil op med fire unge fyre i, så kigger man måske ekstra grundigt efter den, og det får uden tvivl nogle til at føle sig mere utrygge,« siger han.
To mænd affyrede skud
Ved torsdagens skyderi på Nørrebro steg mindst to mænd ud af den omtalte Audi og begyndte at skyde mod en gruppe personer, som menes at være rivaliserende bandemedlemmer. Ilden blev besvaret, og politiet fandt efterfølgende 31 patronhylstre spredt i Lundtoftegade. Fredag aften var det 19-årige skudoffers tilstand stadig kritisk. Skuddene faldt midt under en debat på TV 2, hvor politikere, politifolk og gademedarbejdere diskuterede spørgsmålet: Hvad gør vi ved banderne? Tidligere på dagen havde rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg erklæret, at politiet havde »trukket tænderne ud« på det militante bandemiljø.
»De fleste nøglepersoner er kommet bag tremmer, og det er også derfor, at vi kan udtrykke forsigtig optimisme i forhold til, at vi har fået stoppet det her. Hvis ikke det stopper, så fortsætter vi,« sagde han.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), bor selv i Blågården på Indre Nørrebro, og hun er ikke i tvivl om, at hver enkelt skudepisode påvirker beboerne:
»Jeg elsker at bo på Nørrebro, men jeg kan ikke se mig fri for at opleve utryghed,« siger hun. Og videre:
»Når jeg kommer hjem fra rådhuset sent om aftenen, så ser jeg, at bandernes udkigsposter står og holder øje, men jeg er ikke bange for dem, for jeg føler ikke, at de truer mig.«
I sidste uge blev Socialdemokraterne, SF, de Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance på Københavns Rådhus enige om, hvordan 850 millioner overskudskroner skulle fordeles på projekter i byen. Blandt andet får Indre Nørrebro et såkaldt kvarterløft for 30 mio. kr. I Rantzausgade skal der således laves cykelsti, mens Folkets Park og områder ved Blågårds Plads skal renoveres. Kvarterløftet er en del af kommunens plan for, hvordan bandekriminalitet på Indre Nørrebro skal bekæmpes.