Og med det nye rederi følger også større ambitioner, fortæller rederiets pressechef, Jesper Maack, til P4 Bornholm:
»Et af de steder, vi kunne se, at der var tydeligt uforløst potentiale, var Tyskland. Svaret på dét er en helårsrute mellem Rønne og Sassnitz, der gør, at vi kan betjene yderligere 200.000 passagerer om året«.
»For at gøre plads til det større antal passagerer, har Molslinjen kastet sig ud i byggeriet af en ekstra færge, der skal supplere gods- og passagerfærgen M/F Povl Anker,« fortæller Jesper Maack til P4 Bornholm.
Når Molslinjen overtager sejladsen Rønne-Køge og Rønne-Ystad, kan man se frem til en billetpris på halvdelen af det, den er i dag.
Ruten Rønne-Sassnitz vil kunne fås for 499 kr. for en personbil med 5 passagerer.¨