Nyheder, aktualitet, kultur og debat. Det bliver hovedpunkterne for den nye public service-kanal, der forventes i luften til november næste år. Det meddelte kultur­ministeriet i går.

»Den her kanal rammer det, vi gerne vil. Den er for engagerede samfunds­borgere,« siger kulturminister Per Stig Møller (K).

Det såkaldte hurtigarbejdende radioudvalg har siden medieforliget i foråret arbejdet på at opstille tre mulige scenarier for kanalens profil. Forligsparterne, der består af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, har valgt en kanal med en såkaldt »news/talk«-profil. Det betyder, at musikken kun kommer til at udgøre omkring 20 procent af sendefladen i dagtimerne, mens hovedvægten kommer til at ligge på værtsbåren liveradio.

De to forkastede udspil fra udvalget var en smallere kultur­kanal og en bred folkelig kanal. »Hvis vi tog kultur­kanalen, var vi bange for, at vi bare delte P1s lyttere i to, og hvis vi tog den brede, så ville vi tage lyttere fra P3 og P4,« fortæller Per Stig Møller om valget.

Interesse fra flere sider

Kanalen skal inden længe i udbud og en af de parter, der tidligere har meldt sig på banen er JP/Politikens Hus, hvor administrerende direktør Lars Munch meddeler, at interessen ikke er kølnet. Han har dog ellers ikke yderligere kommentarer, inden det endelige udbudsmateriale kommer.

Lisbeth Knudsen, koncerndirektør for Berlingske Media, har også tidligere udtalt sig positivt om at drive den nye kanal, og hun finder »News/talk«-konceptet interessant.

»Det kan godt blive et attraktivt koncept, ikke mindst med det, vi laver som mediekoncern. Man skal bare være opmærksom på, at dette betyder endnu en konkurrent til de kommercielle radio­stationer,« siger Lisbeth Knudsen, der nu også afventer de endelige udbuds­materialer.

Kaffen galt i halsen

Den nye kanal henter blandt andet inspiration hos den amerikanske NPR og den engelske Channel 5. Kanalen skal appellere til dem, der interesserer sig for aktuelle samfundsforhold, men som synes, at det undertiden går for langsomt på P1 og ikke vil have lige så meget musik som på P4, fortæller Suzanne Moll, formand for radio­udvalget.

Kanalen får årligt 100 millioner kroner til drift og behøver derfor ikke at tilpasse udsendelserne til reklamer, og det skal udnyttes, siger Suzanne Moll. Kanalen skal turde være anderledes, ikke mindst på værtssiden, hvor der skal være markante værter, der tør provokere, fortæller hun.

»Værten må selvfølgelig ikke misbruge sin position, men han må gerne tilkendegive og argumentere for en holdning. Det er der sikkert nogen, der får kaffen galt i halsen af, men kanalen skal ikke please alle,« siger hun.

Socialdemokrater imod

Socialdemokraterne valgte sammen med de øvrige oppositions­partier at forlade forhandlingerne om et medieforlig, og her er man da heller ikke glad for det radiokoncept, som forligsparterne har valgt.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, mener, at kanalen tager for mange lyttere fra P3 og P4. Det argument har Per Stig Møller dog ikke meget til overs for. »Hvis der er P3- og P4-lyttere, der vil have noget mere samfundsstof, så er det da bare godt,« siger han.