Mobilsnak gav bøde til 863 bilister
Bilister føler sig forpligtet til at tage mobilen. Lige nu koster det 500 kr, til næste år stiger taksten til 1.500 kr.
Bilister føler sig forpligtet til at tage mobilen. Lige nu koster det 500 kr, til næste år stiger taksten til 1.500 kr.
Der var godt gang i bødeblokkene, da politiet i forrige uge stoppede bilister, der læste, skrev sms eller talte i håndholdt mobil mens de kørte bil. I alt fik 863 bilister hver en bøde på 500 kr.
Politiets kontrol skete som en del af den landsdækkende kampagne "Kør bil, når du kører bil," der skal minde bilisterne om at koncentrere sig om kørslen i stedet for at rode med mobilen, radioen, deres GPS eller andet der tager fokus fra kørslen.
Sidste år mistede 98 personer livet i trafikken på grund af uopmærksomhed. Derfor er Rådet for Sikker Trafik, TDC og De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og politiet gået sammen om den landsdækkende kampagne.
Ifølge en undersøgelse som Rådet for Sikker Trafik, TDC og De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg har fået lavet, svarede 39 pct, at hvis de kører bil og mobilen ringer, så besvarer de opkaldet med det samme.
22 pct. af bilisterne sagde, at de følte sig forpligtet til at tage telefonen, selv om de kører bil.
.