Titlen som 2013s bedste app til mobiltelefoner er gået Dansk Banks, MobilePay, der gør det muligt for brugere hurtigt og nemt at sende penge til hinanden.
Kåringen fandt sted torsdag aften, hvor juryen, anført af formand Nikolaj Sonne, uddelte en række priser, skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.
»Vi er meget glade og ydmyge over de flotte udmærkelser. Vi har selv været overraskende over, hvor hurtigt danskerne har taget MobilePay til deres hjerter,« sagde projektlederen bag MobilePay, Bo Tolstrup, efter uddelingen af prisen.
Over 950.000 mennesker har på ni måneder downloadet MobilePay, og det med en hastighed på cirka 4.000 om dagen, skriver Danske Bank.
Ifølge Nikolaj Sonne er MobilePay en overbevisende debutant på et marked, som i stigende grad benytter sig af elektroniske kontanter.
»Danske Bank meldte sig ud af rundbordsdemokratiet og lavede sin egen løsning. Der er truffet klare valg, så løsningen fremstår superenkel og nærmest perfekt,« sagde Nikolaj Sonne under prisuddelingen, skriver Danske Bank.