Lægerne nåede at afskrive hende og stoppe al behandling, men på mirakuløs vis vågnede Carina op og har siden gjort ekstreme fremskridt, hvilket blev skildret i DRs dokumentar ’Pigen der ikke ville dø’. Mandag aften kl. 20 kunne seerne følge Carinas videre kamp i DR’s opfølgende dokumentar ‘Pigen der ikke ville dø - 1 år efter’. Og siden de sidste optagelser er der sket endnu flere små, men vigtige fremskridt.

- Korttidshukommelsen er kommet mere tilbage. Før i tiden kunne Carina godt skrive den samme sms to-tre gange. Det gør hun ikke mere, fortæller hendes far, Kim Melchior, til bt.dk

Carina bor, som man kan se i DR's nye dokumentar, fortsat i sin egen lejlighed med eget tekøkken og bad på behandlingscentret Østerskoven i Hobro. Her har hun boet siden november sidste år, efter at forældrene måtte kæmpe en kamp mod Syddjurs kommune for at få hende flyttet til et sted med jævnaldrende med samme senhjerneskade.

- Hun har det så fint i sin lille lejlighed, og der er klare forbedringer. Vi kan se, at der kommer mere og mere tilbage af den gamle Carina. Det ligger derinde et eller andet sted, og det er fantastisk, siger Kim Melchior, som fortæller, at hans datter har travlt med både venner, ridning, løbetræning og genoptræning.

Truede med selvmord

Som dokumentaren ‘Pigen der ikke ville dø - 1 år efter’ beskriver, kæmpede Carinas forældre, Kim og Maibritt, sidste år en hård kamp mod Syddjurs kommune at få Carina flyttet over til behandlingsstedet Østerskoven, som ligger uden for kommunegrænsen.

 I stedet havde kommunen installeret den unge pige på et kommunalt plejehjem, hvor den yngste beboer var 55 år og hjerneskadet, og hvor den ellers så viljestærke Carina blev så deprimeret, at hun mistede lysten livet og truede med at begå selvmord.

- Skal mit liv virkelig slutte med, at jeg skal være ved de her gamle hoveder. Jeg ved godt, jeg er kendt som hende, der ikke ville dø, men hvis vi skal blive ved sådan her, så kan jeg da også bare dø altså, lyder de barske ord fra Carina i den bevægende dokumentar, hvor hun for første gang sætter ord på, hvordan hun mistede sin ellers ukuelige livsgnist, da hun blev parkeret på Syddjurs kommunes plejehjem.

- Skal jeg stå op i morgen, eller skal jeg ikke. Jeg kan også bare lade som om, jeg er syg og så blive i sengen. Jeg gad da ikke op til de der gamle mennesker, det var der jo ikke noget spændende ved, som hun siger.

Usikker fremtid

Først efter pres fra medierne gav Syddjurs kommune hende en tilladelse på et års placering på Østerskoven.

- Carina på plejehjem og Carina i dag er som nat og dag. Det er fantastisk. Men tanken om, hvor langt vi kunne være kommet, hvis ikke vi skulle have kæmpet i fem måneder, kan godt gøre mig arrig, siger Kim Melchior.

Selv om Carina hele tiden er i markant fremgang, hænger der stadig en sort skygge over hendes liv. Hun flyttede på behandlingscentret Østerskoven i november sidste år, og midt i glæden frygter Kim Melchior for, hvad der vil ske med Carina til efteråret, når bevillingen på et år er gået.

- Det næste slagsmål bliver, om hun kan blive der. Det håber jeg af hele mit hjerte, men det er svært at sige. Man kan håbe, at de har lært lektien og behandler deres medborgere ordentligt. Og måske en dag kan Carina derfor selv være være med til at betale til den fælles kasse i stedet for at være en tung patient i kommunens øjne, siger han.

Hvordan synes du, at Carina er blevet behandlet af sin hjemkommune? Deltag i debatten herunder.