Det er med globaliseringen som bagtæppe, at uddannelsesminister Morten Østergaard i dag fremlægger første halvdel af sin længe ventede internationaliseringsstrategi. Et af kardinalpunkterne er, at halvdelen af alle studerende i 2020 skal have et udlandsophold under deres studier. I dag er det kun tilfældet for 17 pct., der søger viden og indsigt under fremmede himmelstrøg, og han lægger altså op til en dramatisk stigning.
"Det her er et markant kursskifte efter en periode, hvor vi har bygget både fysiske og mentale grænsebomme op overfor resten af verden. Vi sætter nu et ambitiøst pejlemærke om, at vi vil kaste os ud i globaliseringen, og det er en ret markant forskel mellem den tidligere og nuværende regering. Jeg har en kraftig intention om, at alle studerende har et internationalt element i deres uddannelse," siger Morten Østergaard til Berlingske og fortsætter:
"I regeringen er vi helt overbeviste om, at det både øger kvaliteten af den uddannelse, man får, men at det også giver en ekstra dimension til ens personlige dannelse, at man har gebærdet sig under fremmede himmelstrøg. Det giver nogle globale kompetencer, som er ligeså vigtige for politibetjent og pædagogen som for den, der skal ansættes i en stor virksomhed."
I udspillet ligger der over 30 politiske initiativer, der skal understøtte regeringens målsætninger, ligesom der allerede er gennemført ting, der i uddannelsesministerens øjne skaber grobund for det. Blandt andet har man i indeværende folketingsår vedtaget, at man kan som studerende kan låne op til 100.000 kroner, hvis den uddannelse, man tager i udlandet, koster penge.
I den nye internationaliseringsstrategi lægger man op til at indføre et såkaldt mobilitetsvindue, som skal sørge for, at der på alle studier og i alle studieordninger er plads til, at man kan rejse ud i mindst et semester. I dag kan det på visse uddannelser være et problem, fordi der på alle semestre er planlagt obligatoriske kurser, som man skal følge.
"Nu skal vi have ryddet op, så det er en mulighed for alle studerende at komme på udlandsophold. Det her er et meget håndfast signal fra min side om, at det kan ikke nytte noget, at man tilrettelægger uddannelserne på en måde, så det er forbundet med stort besvær at tage et semester i udlandet," siger ministeren, som nævner, at man allerede har gjort læreruddanelsen modulopbygget.
"Det gør, at det bliver lettere at overføre moduler fra udlandet. Det er et godt eksempel på en uddannelse, hvor der næsten ingen udveksling var før, fordi det nærmest var umuligt," siger han.
Den nye internationaliseringsstrategi har ikke nogle penge med i ryggen til at sikre, at de mange ambitioner bliver til virkelighed. Det mener Morten Østergaard dog ikke er noget stort problem.
"Kernen er jo, at vi finansierer uddannelserne gennem taxametersystemet, og nu vil vi gøre det her til en integreret del af alle uddannelser. Det bliver det ikke dyrere af, for typisk er det jo udvekslingsophold, hvor man har en aftale med en udenlandsk institution, og hvor vi så skal sikre, at det bliver så nemt som muligt. Der er ikke en masse dyre initiativer med - det er et spørgsmål om at ændre en lang række regler på området, så det fremmer de studerendes interesser," argumenterer han.
Men er det her ikke ligeså meget værdipolitik som det er uddannelsespolitik?
"Nej. Jeg synes, at uddannelsespolitik er værdipolitik. Både af den kølige og kontante slags, fordi det er en god investering, men også fordi det handler om, hvordan vi skaber demokratisk dannede borgere. Og der tror jeg altså, at de kompetencer, men opnår fra et udlandsophold, er en stor hjælp for alle."
Med fremlæggelsen af den nye strategi lægges der også op til politiske forhandlinger på Christiansborg. Nogle af initiativerne kan nemlig kun komme igennem, hvis der sker lovændringer. Det gælder dog ikke for hele strategien, da andre af punkterne ifølge uddannelsesministeren skal realiseres gennem hans "dialog med sektoren," som han udtrykker det. Han vil dog først senere i dag være konkret på hvilke elementer, der skal forhandles om.
Udover at udlandsophold vil være en gevinst for den enkelte, vil det også være en gevinst for samfundet, mener Morten Østergaard. Det skyldes, at den viden, man opbygger i udlandet, skaber grobund for, at man kan tilføre stor værdi til danske virksomheder, der i højere og højere grad skal klare sig i den globale konkurrence.
"Den her internationalisering efterspørges af de private arbejdsgivere, som tillægger international erfaring stor værdi, og som vi vurderer skal ansætte langt størstedelen af alle dimittender i fremtiden, fordi vi forventer, at der kommer 15 private job hver gang der kommer 1 job i det offentlige," forklarer han.
Ifølge ministeren er det ikke kun en samfundsgevinst, at danske studerende rejser til udlandet. Også internationale studerende, der kommer den anden vej, får samfundskagen til at vokse. I hvert fald hvis man skal tro beregninger foretaget af DREAM-instituttet for Uddannelsesministeriet tidligere i år, der viste, at den offentlige økonomiske ville blive styrket med mellem 360 mio. kr. og 790 mio. kr. om året, hvis der kom 1.000 flere internationale studerende til landet.
Netop de beregninger vil være grundlaget for anden del af internationaliseringsstrategien, som fremlægges senere på året, hvor Morten Østergaard blandt andet vil sætte tal på, hvor mange studerende regeringen ønsker at tiltrække - og hvordan det skal ske.