En martsmorgen i 2008 fandt Charlotte Pedersen sin 16-årige søn, Dennis, død i hans seng. Gennem flere dage havde han lidt af høj feber, hovedpine, opkast og røde pletter på overkroppen. Da han en aften fik meget ondt i nakken, ringede Charlotte til vagtlægen, men som man siden kunne høre på den automatiske optagelse af samtalen, verfede vagtlægen hendes bekymring af. Giv ham et par panodiler og et koldt omslag på nakken, lød lægens råd.
Næste morgen var Dennis død. Af meningitis. Patientforsikringen vurderede efterfølgende, at man »med overvejende sandsynlighed [havde] undgået, at Dennis Pedersen afgik ved døden«, som det hed, hvis vagtlægen havde tilset Dennis, og Patientforsikringen slog fast, at vagtlægen havde handlet »langt under forventet standard«.