Væk med den tunge papirgang og policer, der skal underskrives i hånden. For pensionsselskaberne kan store investeringer i nye IT-systemer i dag betyde en solid besparelse på administrationen i morgen.
Det er således en af sidegevinsterne for pensionsselskaber ved, at de i øjeblikket poster mange millioner kroner i nye rådgivningssystemer på nettet. For med systemerne kan danskerne også ændre deres opsparing eller forsikringsdækning digitalt, og det vil gøre det langt billigere for selskaberne.
AP Pension mener, at selskabet kan halvere omkostningerne til administration frem mod 2020. Nogenlunde samme melding lyder fra PFA Pension og Nordea Liv og Pension.
»Vores omkostningsprocent er i dag på 0,37 pct. Ambitionen er at sænke det lave niveau yderligere, så det kommer kunderne direkte til gode i form af lavere administrationsomkostninger. Men det er ikke muligt at sætte konkrete tal på, fordi vi også er påvirket af udefra kommende faktorer såsom lovgivning og anden regulering,« siger koncerndirektør Jon Johnsen i PFA.
Mens Nordea understreger, at der også er forhold, som trækker i den anden retning. For med de nye rådgivningssystemer kan det være, at danskerne bliver mere aktive med at få ændret deres pension og forsikringsdækninger hen ad vejen. Det giver mere arbejde til pensionsselskaberne.
»Vi har ikke gebyrsat den her ydelse til vores kunder. Kunderne har en årlig administrationsprocent i dag, der er alt inklusive. Der jager vi benhårdt nogle automatiseringsmål på de dele her, sådan at vi i minimalt omfang, og måske slet ikke, skal have gebyrer på den type,« siger Steen Michael Erichsen.
Hos Danica Pension forklarer adm. direktør Per Klitgård, at digitaliseringer har nedbragt omkostninger med ti procent for hver enkelt kunde.
»Digitalisering af vores forretning har til formål at forbedre kundeoplevelsen og kundetilfredsheden, men vil også i længden nedbringe vores omkostninger, der alene inden for de seneste par år er nedbragt med ti procent for hver enkelt kunde,« siger Per Klitgård.
Frigør ressourcer
Blandt uafhængige økonomiske rådgivere og forsikringsmæglere bliver udviklingen med nye rådgivningssystemer på nettet positivt modtaget. Det er en fordel for kunderne og selskaberne, mener både Allan Christensen fra Bedstpension og Marianne Thørs fra rådgivningsfirmaet Confida.
»Ingen tvivl om, at selvbetjeningen er kommet for at blive, også når det gælder pension. Både over for kunderne, men også internt i selskaberne for at spare omkostninger. Tidligere skulle man sende en person ud til virksomhedernes medarbejdere, når et selskab vandt en ny stor firmakunde. Der skulle udfyldes policer, og de skulle sendes tilbage. I dag foregår det hele uberørt af menneskehænder, og det frigør ressourcer til salg og marketing,« siger Allan Christensen og pepåger, at den store risikofaktor er, om systemerne bliver lavet intelligent nok fra selskabernes side.
»Det afgørende er, at der bagved systemer er lavet et set-up, som er tænkt ordentligt igennem. Det skal leve op til den verden, som kunderne befinder sig i. Det er mit indtryk, at det ikke er alle systemer, som er lige gode,« siger Allan Christensen og fremhæver, at systemerne også skal kunne håndtere at rådgive de personer, som gerne vil have en større risiko i deres markedsprodukter.
Marianne Thørs kalder de nye selvbetjeningsværktøjer for en god måde at hjælpe opsparerne.
»Det kræver dog, at der er viden om og interesse for at benytte dem og der er vi danskere ikke så gode – på trods af at pensionsopspairngen er vores livs største opsparing,« siger Marianne Thørs og understreger i lighed med Allan Christensen, at den digitale rådgivning bestemt ikke kan afløse alt personlig rådgivning. I de mere komplicerede situationer skal tages »face to face« med en rådgiver.
»Rådgiveren vil typisk spørge ind til flere forhold end man kan lave i et computerværktøj,« siger Marianne Thørs.
Det er Allan Christensen enig i. Fra selskaberne lyder ligeledes, at rådgivningen på nettet i mange situationer skal suppleres.