Personen:
Meningerne går højt, når familien Urquiola mødes, men det sker til gengæld ikke så tit. De lever nemlig spredt rundt om i verden. Familien tæller flere arkitekter og en tante, der er maler, og alle har altid en mening om Patricia Urquiolas sidste nye design.
»Måske er det fordi, jeg er den yngste, at jeg automatisk bliver midtpunkt,« siger Patricia Urquiola og griner hjerteligt. Men familien og vi andre ved, at hun hører til blandt verdenseliten inden for design. »Min mor opfordrede mig og mine søskende til at søge ud i verden på grund af den politiske situation under Franco. ‘Move, move, move’, sagde hun altid.«
Patricia Urquiola er født og opvokset i Oviedo i Nordspanien, og det ærgrer hende, at hele familien ikke mødes så tit, så døtrene på 6 og 18 år kan få flere gode oplevelser i hjemlandet. Hun fulgte nemlig sin mors råd og forlod Oviedo, begyndte at læse arkitektur på Madrids Teknologiske Universitet og flyttede siden til Milano, hvor hun blev assistent ved nogle af tidens fremmeste arkitekter, Achille Castiglioni og Eugenio Bettinelli.
»Mine rødder er stadig i Spanien. Jeg er spanier og milaneser, ikke italiener, men milaneser,« understreger hun med en bestemt mine og et basta! »Jeg kom til Milano i midten af 80erne, hvor der skete en masse inden for arkitektur og design. Fik mange venner og mulighed for at udvikle mig kreativt, samtidig med at jeg arbejdede som assistent for nogle af de bedste i branchen.«
Motivationen:
»Jeg er meget taknemmelig for, at den italienske møbelbranche i sin tid nærmest adopterede mig, som var jeg en af deres egne,« fortæller Patricia Urquiola, der som eksamensprojekt i Madrid skrev en afhandling om den italienske arkitekt Castiglioni. Siden blev hun hans assistent. »Jeg lærte tidligt meget om den tekniske side af arkitektur og design, og det har givet mig en god ballast.
I dag bruger jeg meget tid på at researche. Nu kan maskinerne det meste, men de kan ikke gå tilbage i tiden. Derfor er det spændende at udforske de gamle håndværksmetoder og prøve, hvordan de kan overføres til den moderne teknologi.« Patricia Urquiola gør det fuldt og helt, når hun arbejder for forskellige firmaer. Hun har en stor passion for de mange spanske firmaer, som hun har designet for i mange år, og ligegyldigt hvilket firma hun samarbejder med, foregår det ikke bare via computeren eller Skype, men gennem personlige møder.
Da hun for eksempel fik en opgave for det franske luksusbrand Baccarat, besøgte hun først firmaet. »Jeg kendte lidt til det, men da jeg kom til byen, viste det sig, at firmaet faktisk var hele byen: kirken og hotellet hed Baccarat, næsten alt i byen var relateret til firmaet. Det giver en helt anden tilgang, når man efterfølgende skal skabe et nyt design, at man har set og oplevet det. Min idé blev omsat til en serie glas og vaser i luksusstil, men til lavpris.«
Inspirationen:
Patricia Urquiola både bor og arbejder i sit hus i Milano. Boligen ligger øverst, tegnestuen nedenunder. Det er vigtigt for hende at have familien i nærheden. Døtrene Sofia og Guilia på henholdsvis 6 og 18 år færdes hjemmevant på tegnestuen. Hendes mand, Alberto Zontorre, tager sig af den administrative del, mens hun koncentrerer sig om det kreative.
»Det fungerer rigtigt godt, selv om det betyder, at vi er sammen mange timer om dagen. Vi rejser også meget sammen for at følge vores mange projekter. Det holder vi meget af, for samtidig oplever vi en masse. Men det er ikke sådan, at når jeg kommer hjem fra en rejse til Japan, så skal alting være japansk inspireret. Inspirationen lægger sig som minder, og måske tager jeg dem først frem mange år senere,« siger hun og forklarer videre:
»En af mine gode venner, den spanske kok, Ferran Adria, sagde engang til mig, at minder er alt, og at alle hans nye ideer til mad begynder i hukommelsen. Det har jeg taget til mig og bruger det mere og mere. For eksempel i de nye tekstiler fra Kvadrat, hvor de gamle vævetyper har fået nyt liv med et moderne digitalt mønster og avancerede vævemaskiner. Jeg har også brugt en af mine børns babykjoler som inspiration til en loungestol for Moroso. Kjolen havde smock-syning foroven, og denne gammeldags syteknik fik jeg overført til læderpolstringen. «
Processen:
Den spanske designer har i mange år brugt tekstiler fra Kvadrat til sine møbler for blandt andre Moroso og B&B Italia, men har først nu skabt en hel kollektion af gardin- og møbelstoffer, som er på vej ud i butikkerne. Når Patricia Urquiola indretter hoteller og restauranter, er hun for det meste fremadskuende i sine indretninger og design, men i udviklingsprocessen går hun ofte tilbage i tiden.
Som for eksempel med de nye tekstiler fra Kvadrat. Engang var firmaet kendt for blandt andet klassiske jacquardvævede møbelstoffer, men de gik siden i glemmebogen til fordel for mere moderne tekstiler og mønstre.
»Mit udgangspunkt var det digitale mønster, som vil være moderne mange år frem. Det er vigtigt, når tekstilerne skal bruges til indretning og møbelstof, at de kan have en lang levetid. Derefter begyndte Anne (Anne Jørgensen, chefdesigner hos Kvadrat, red.) og jeg at gå tilbage i tiden og kigge på de gamle stoffer, vævningerne og garner, og vi opdagede, at mønstret passede perfekt til disse typer. På den måde ophæver tiden sig selv,« siger Patricia Urquiola og fortsætter: »Jeg har det samme gode samarbejde med Kvadrat, som jeg har med for eksempel Moroso og Kartell. Jeg kan færdes hjemmevant i Ebeltoft og skal ikke bruge mange ord, før Anne ved, hvad jeg mener. Det er den gode dialog mellem producent og designer, der skaber det bedste produkt.«