Hvem: Louise Ravn og familie
Hvor: Koh Lanta, Thailand
Hvornår: Vinteren 2010/11

»Vi er netop vendt hjem fra tre fantastiske måneders orlov på Koh Lanta, Thailand. Det ene billede er taget kl. 6.30 til solopgang i Old Town.

Old Town er en lille by på østsiden af Lanta, hvor der hverken findes hoteller eller resorter. Her var vi så heldige at få lov at bo hos en lokal thai-familie, som havde et lille hus på pæle ude i vandet. Om morgenen galede hanen til solopgang, og vi stod op til det mest fantastiske syn. Verden står stille, når man ser noget så smukt.

Det andet billede er fanget på Koh Rok på en snorkletur til en lille, ubeboet ø ... troede vi. Vi havde ingen anelse om, at vi pludselig skulle stå ansigt til ansigt med en knap to meter lang varan.

Varanen viste sig dog at være forholdsvis ufarlig, men dog turde vi ikke gå helt tæt på. Vores unger var noget nervøse, men efterhånden som timerne gik, vænnede man sig til sine nye firbenede strandkammerater...«

Læs også: Vind et rejsegavekort på 5.000 kr