Kunne du ikke få dit Facebook-fix her til morgen, så er det ikke din computer, den er gal med.
Det verdensomspændende sociale medie Facebook er nede i flere lande. Det skyldes angiveligt server-problemer, men det er endnu uvist, hvad der er årsagen til nedbruddet.
Facebooks nordiske talsmand Frida Löwengren bekræfter overfor BNB, at Facebook er nede, men hun kan endnu ikke oplyse, hvad der hændt. Dog er der meldinger om, at det ikke er alle internetbrowsere, der nægter dig adgang til dine venners statusopdateringer, lige som det også skal være muligt at tilgå Facebook via mobil-app.
Der har floreret rygter om, at hackergruppen Anonymous, der tidligere har skaffet sig adgang til Pentagon og Nasas servere, ville genere Facebook på grund af sitets - ifølge hackergruppen - lemfældige omgang med privatlivets fred.