ILULISSAT: Skibe i de arktiske farvande skal kunne ses på et fælles billede, som de otte arktiske lande har adgang til. Og sker der en ulykke, har landene på forhånd aftalt proceduren for at få hjælp fra naboerne i Arktis.

Sådan lyder det væsentligste resultat af mødet mellem de otte arktiske landes forsvarschefer i grønlandske Ilulissat, engang Jakobshavn, der sluttede i aftes dansk tid. De konkrete aftaler svarer til, hvad de danske værter på forhånd havde sat næsen op efter, og bringer en styrkelse af det arktiske beredskab et lille skridt videre.

Overvågningssystemet MMSIS, Maritime Safety and Security Information System, er et åbent, internetbaseret system, som registrerer alle skibe, der har en AIS-sender om bord. AIS-senderen er obligatorisk på større skibe, og udsender signaler om blandt andet skibets position og fart. Koblet med en oversigt over de otte landes redningskapaciteter i Arktis vil den berørte nation lettere og hurtigere kunne indsætte assistance og bede nabolande om relevant hjælp. Systemet findes altså allerede, men gevinsten i Ilulissat er, at Rusland som det sidste af de otte arktiske lande kommer med.

Skeptisk undertone

»En overordentlig stor succes,« lyder forsvarschef Peter Bartrams egen konklusion.

»Vores opgave er at koordinere den støtte, vi med militære kapaciteter kan give det civile samfund i nødsituationer. De sikkerhedspolitiske interesser er der stadig, men ved at fokusere på nødsituationerne og hjælpen til det civile samfund kan vi gøre fremskridt,« siger den danske forsvarschef.

Undervejs har forsvarscheferne holdt bilaterale møder, hvor især den nye russiske forsvarschef, Valerij Gerasimov, holdt adskillige møder, blandt andet med den amerikanske chef for NORAD og Northern Command, general Charles H. Jacoby.

Selv om stemningen i Ilulissat er præget af uformelt samvær ved den imponerende isfjord, er der også en skeptisk undertone, hvor især Ruslands hensigter er i fokus.

Canadas forsvarschef, Thomas Lawson, er blandt skeptikerne:

»Jeg tror, der er historiske spændinger, hvor Nordpolen skaber distance mellem Canada, Rusland og USA, og der er militære fly, der krydser det område uden klar, forudgående annoncering,« siger Thomas Lawson.

»Jeg så gerne, det ændrede sig, men jeg tror det ikke, og vi taler jævnligt med vore russiske kolleger om det. Men de gør det klart, at det er internationalt luftrum, og at der ikke er onde hensigter forbundet med det.«

Rusland får kun det mest nødvendige

Norges forsvarschef, Harald Sunde, understreger, at Norge har direkte kontakter til den russiske Nordflåde, som Norge også holder øvelser med. Men mens Norge allerede i dag deler sine informationer om skibstrafikken i norske farvande med de nordiske naboer, deler Norge kun informationer med Rusland, når det er nødvendigt, eksempelvis i forbindelse med fælles øvelser. Men ligesom Peter Bartram understreger Sunde, at forsvarscheferne ikke er samlet for at dyrke politik.

»Det er vigtigt, at det er politikerne, der udvikler politikken, og at vi militære kan samarbejde uformelt og bidrager med afspænding og ikke med skepsis og uro,« siger Harald Sunde.

De otte lande er også enige om at planlægge øvelser med mindst to års tidshorisont, således at de øvrige arktiske nationer får mulighed for at planlægge deltagelse. Allerede til september holder Danmark for andet år i træk en øvelse, SAREX, ved Grønlands østkyst, hvor fokus i år bliver på forureningsbekæmpelse efter oliespild. Ud over Danmark deltager Island, Canada, USA og Norge, mens Rusland, Sverige og Finland ikke har meldt deltagelse.

Forsvarscheferne vil mødes igen om et år, hvor Island har tilbudt at være vært.