De mange nytilkomne flygtninge og migranter lægger en stor økonomisk byrde på samfundet. Det er ikke kun konventioner, men også vores humanistiske livssyn, der tilsiger, at vi må byde de nytilkomne rimelige levevilkår. De skal have boliger, mad, lommepenge, deres børn kommer i børnehave, der skal oprettes flere skoleklasser, syge skal behandles af læger og hospitaler. Det drejer sig om titusinder af mennesker, som samfundet må påtage sig opgaven at hjælpe og finde finansiering til. Det drejer sig om milliarder af kroner i offentlige udgifter. Og pengene hertil kan kun komme ét sted fra, nemlig den danske befolkning.

Det turde være indlysende, at når vi vil dele vores velstand med de mange nytilkomne, så bliver der mindre til os selv. De fornødenheder, som de nytilkomne med rette kan forvente at få, vil nødvendigvis forringe vores velfærd. Det vil ske i form af nedskæringer på borgernære områder. De forbedringer af velfærden, som politikerne gennemfører i opgangstider, er de fleste enige om er fornuftige. Når der i nedgangstider skal spares, bliver det derfor også på fornuftige områder, der bare ikke længere er råd til.

Strømmen af nytilkomne nødvendiggør efter regeringens opfattelse stramninger i den økonomiske politik. I Berlingske 8. marts udtaler formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, at de krav om besparelser, som regeringen fremsætter over for kommunerne, vil forringe borgernes velfærd. Han påpeger, at det især er unge- og ældreområdet såsom skoler, børnehaver og plejehjem, som kommer til at mærke de forringede vilkår. Finansminister Claus Hjort Frederiksen gør gældende, at vi lever i en tid med snævre økonomiske rammer, men han mener ikke, at regeringens krav til kommunerne medfører forringelser af den kommunale velfærd, bl.a. fordi meget af det, der gøres i dag, kan gøres bedre i morgen.

Det er som om ingen folkevalgte tør sige til befolkningen, at hjælpen til de nytilkomne indebærer, at vi ikke kan opretholde den velfærd, som vi kender. Kommunerne forsøger at læsse ansvaret for nedskæringer over på regeringen, og regeringen hævder, at nedskæringer ikke er nødvendige, kommunerne kan blot prioritere mere hensigtsmæssigt. De folkevalgte er nødt til at fortælle sandheden, at danskerne må skære ned på deres krav til samfundet, for at der kan blive noget til flygtninge og migranter.

Christen Duus Andersen

Dyrehavevej 12

82930 Klampenborg