Det er deprimerende at være midaldrende. Dybt deprimerende.
Aldersgruppen fra 45 til 59 med de halvvoksne børn og de gamle forældre er den allermest ulykkelige, den mest angste og den der har sværest ved at finde en mening og tilfredshed med livet. I hvert fald ifølge en meget stor britisk undersøgelse, der over tre år har analyseret velfærden hos mere end 300.000 voksne briter.
Deltagerne er blevet udspurgt på fire områder, der hver især kan udtrykke noget om livskvaliteten, herunder hvor usikre og nervøse de føler sig ved. Angsten vokser gradvist fra de unge voksenår og topper i årene mellem 45 og 59 år.
Men der er håb for de midaldrende, hvis de kan holde ud, til de fylder 60. Frem til 65-års fødselsdagen vil livet blive stadig mindre angstpræget, og i årtierne fremover holder man sig relativt ubekymret. De ældre er langt mindre angste end selv teenagerne.
Og også selvom helbredet for mange af de gamle vil begynde at skrante, er det ikke noget, der vækker den store bekymring.
Undersøgelsen er udført ved at voksne over 16 år blev spurgt: »Hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?«, »i hvor høj grad er det, du foretager dig i dit liv, umagen værd?«, »Hvor lykkelig var du i går« og »Hvor bekymret var du i går?«, hvor nul er »Slet ikke« og 10 er »Fuldstændigt«.
Læs mere om undersøgelsen »Measuring National Well-being, Personal Well-being in the UK, 3 year data 2012 to 2015«
Tidligere undersøgelser af tilfredshed og lykke i forskellige alderesgrupper af haft tendens til at være U-formede - man har det godt som ung, så får man det værre og værre, indtil man som gammel igen begynder at få det bedre. Den britiske undersøgelser viser mere S-formede kurver.
I gennemsnit scorer alle de voksne briter 7,5 point i kategorien tilfredshed med livet. De 16-19-årige sammen med de 65-79-årige er de mest tilfredse, mens de 40-59-årige er nede i en dal af utilfredshed med de 50-54-årige som de absolut laveste år.
På »lykke-skalaen« ligger briterne i gennemsnit lidt højere end de gør med »tilredsheden«: 7,8 på en skala fra 0-10. Igen er der tale om en S-formet kurve, hvor de helt unge er rimeligt lykkelige, dog ikke helt så meget som de 65-69-årige. Og hvor de 50-54-årige igen skraber bunden af en i forvejen årelang ørkenvandring gennem en trøstesløst midaldrende tilværelse.
Kun på ét område er det ikke de midaldrende der har det værst. Når det gælder om at finde mening med livet, er det stadig bedst at være helt ung eller ældre. Men her har de 20-24-årige det faktisk næsten lige så slemt som de midaldrende. Og S-kurven når at dykke så meget, at de helt gamle - de over 90-årige - kommer under selv de midaldrendes ørkesløse eksistens uden mål og mening.
Undersøgelsen er udført at det britiske statistikbureau og har ikke kun til formål at bekræfte midaldrende mennesker i hvor hårdt de har det, selvom det måske kunne ses som trøst. Hvis man ellers orkede.
Den store undersøgelse skal afdække, hvilke parametre der gør menneskelivet værd at leve, hvad der giver mest lykke, mindst angst og størst tilfredshed med livet. Undersøgelsen vil også blive udført i andre lande for at se, om der er forskel på de forskellige aldre.
En af forklaringerne på de midaldrende briters dårlige livskvalitet menes således at være ansvaret både for deres børns afsluttende uddannelse og forsørgelse, samtidig med at de i stigende grad får ansvaret for at deres aldrende forældre kan få den nødvendige pleje.