Filminstruktør og politisk aktivist Michael Moore har gennemgået sine regnskaber en ekstra gang, og han er slet ikke glad for resultatet. Faktisk er han så vred over et par manglende millioner dollars på bundlinjen, at han sagsøger sine egne filmproducenter.

Michael Moore mener nemlig, at det berømte filproducentpar Bob Weinstein and Harvey Weinstein fra selskabet Weinstein & Co. har snydt ham for flere millioner dollars. Instruktøren hævder i sin anklage, at producenterne har beholdt en del af overskuddet fra den kontroversielle dokumentar 'Fahrenheit 9/11'.

Filmen beskriver Bush post terrorangrebet den 11. september 2001. Den indbragte over 100 millioner dollars og modtog Den Gyldne Palme for bedste film ved filmfestivalen i Cannes 2004. Ifølge Michael Moore havde han og Weinstein & Co. en aftale om, at han skulle have halvdelen af overskuddet fra filmen.

I amerikanske medier har Michael Moore udtalte, at hans revisorer har fundet "uregelmæssigheder" i regnskaberne, og Moore mener derfor, at producentparret har ført "kreativ bogføring".