»Åh nej«, tænker man uvægerligt. Endnu et album med halvfærdige skitser, som Michael Jackson ikke selv fandt gode nok til at udgive i sin levetid.

Der er noget grundlæggende problematisk i at udgive den slags uden skaberens samtykke. Men nu står vi her altså igen knap fire år efter udgivelsen af det seneste posthume makværk »Michael«.

På »Xscape« har forvalterne af Michael Jacksons arv trukket ni demoer fra perioden 1983 til 1999 frem af gemmerne og forsøgt at give dem en moderne overhaling. Den (u)taknemmelige opgave er tilfaldet stjerneproduceren Timbaland (Justin Timberlake m.fl.), der har siddet bag knapperne på størstedelen af de nye versioner.

Men lad os da bare slå fast med det samme, at albummet faktisk er en god del bedre, end man kunne have frygtet. Det er der flere årsager til. Først og fremmest den åbenlyse, at arkivmaterialet – uden at byde på nogen åbenbaringer – holder et langt højere bundniveau end på »Michael«. Både sangskrivningen og Jacksons vokalperformances er langt mere overbevisende. Og det samme kan heldigvis siges om produktionerne.

Respekt for forlægget

Tag åbneren »Love Never Felt So Good«, der er skrevet kort efter udgivelsen af »Thriller«. Det nye arrangement lægger sig fornemt op ad old school-MJ, som vi kender ham: Et midttempo discobeat, klaver og strygere og så ellers en af pladens mest ubesværede melodier. Herligt.

Herfra begynder produktionerne at antage en mere moderne karakter. Dog stadig med respekt for forlægget. På »Chicago« f.eks., hvor en ormende sub-bas møder flimrende synths, trap-lilletromme og en hæsblæsende duet mellem den bløde og hårde Michael Jackson på vokalsiden.

»Loving You« fungerer også glimrende med sit silkebløde funky antrit og MJ i det romantiske hjørne. Højdepunktet er dog den svenske producerduo Stargates ommøblering af »A Place With No Name«, hvor et Stevie Wonder-klingende shuffle-groove forløses flot i omkvædets fornemt afstemte strygerdramatik.

Herefter falder kvaliteten en anelse. Selv om Jackson synger røven ud af bukserne på dansegulvsbaskeren »Slave To The Rhythm«, ender Timbalands travle produktion med at drukne en i forvejen ikke vildt mindeværdig melodi.

Og så er der »Do You Know Where Your Children Are«, der egentlig er fornemt forløst produktionsmæssigt, men som med sin tekst om en pige, der løber hjemmefra, fordi hun er blevet seksuelt misbrugt af sin stedfar, virker rimelig bizar set i lyset af Jacksons eget blakkede ry i den retning.

Bedste Jackson-album i knap 20 år

Men jeg er vild med, at man har valgt at inkludere de oprindelige demoversioner af samtlige numre. På den måde kan man sammenligne Jacksons udgangspunkt med de nye versioner og derved få et ret interessant indblik i, præcis hvad producerne har foretaget sig. Den slags transparens burde være normen på den her type udgivelser.

Alt i alt ender »Xscape« altså som lidt af en positiv overraskelse. Der er selvklart intet her, der kan måle sig med hans bedste stunder. Men det ville også være for meget forlangt. Til gengæld kan jeg med sindsro sige, at det her er det bedste Michael Jackson-album i knap 20 år. Hvem havde lige set dén komme?

Hvem: Michael Jackson. Hvad: »Xscape«, Sony Music.