Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Ti underentreprenører vil i samarbejde med fagforeningerne blive udvalgt til en nærmere undersøgelse.

Ifølge Metroselskabet har man igennem de seneste tre års arbejde med Metroens nye cityring haft omkring 150 underentreprenører hyret med flere tusinde arbejdere. Her har der været cirka 30 faglige sager, hvoraf 17 sager er afsluttede.

Metroselskabet administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen forklarer, at tallene viser, at metrobyggeriet dermed ikke har haft flere faglige sager, end hvad gennemsnittet for anlægsbranchen i Danmark.

»Vi bliver tit trukket frem i debatten som det dårlige eksempel, der ikke har styr på løn- og arbejdsvilkår. Det billede svarer ikke til den liste over sager, vi laver med arbejdsmarkedets parter. Vi kan selvfølgelig ikke sidde den tvivl overhørig. Derfor tager vi nu initiativ til en grundig undersøgelse,« siger Henrik Plougmann Olsen.