Metrobyggeriet i København har formentlig ikke fået sine sidste klager.

Berørte naboer til byggepladserne har længe været så generet af høj støj, at flere ligefrem har været nødsaget til at udstyre deres børn med høreværn. Og nu frygter de, at de kan se frem til endnu mere larm.

Sent fredag vedtog et politisk flertal i Københavns Kommune, at Metroselskabet kan udvide sine arbejdstider.

Det betyder helt konkret, at der efter sommerferien også kan bores og bygges i nattetimerne på to af Cityringens kommende metrostationer. Derudover vil arbejdstiden blive udvidet med fire timer på de øvrige stationer. Det skal i sidste ende sikre en besparelse på 1,7 milliarder, samt at tidsplanen for byggeriet overholdes.

Men de berørte beboere vil ikke lade Metroselskabet dø i synden.

»Vi er meget rystede over, at den her aftale er blevet lavet. Vi føler ikke, at vi er blevet hørt, og vi synes, at aftalen er vedtaget meget forhastet. Det kan vi ikke acceptere. Vi vil derfor følge sagen til døren – også rent juridisk,« siger Maya Glem, talsmand for naboerne til Marmorkirken, som er en af de stationer, hvor der bliver indført natarbejde.

Kan sænke støj

Men fra Metroselskabet lyder den beroligende melding, at de ansatte kan arbejde på en mindre støjende måde, når de får lov til at strække arbejdet ud over flere timer i døgnet.

»Vi kan gennemføre arbejdet hurtigere, og vi kan gøre det med et lavere støjniveau. I forhold til det forudsatte, reducerer vi støjen med cirka fem dB. Støjeksperterne plejer at sige, at en reduktion på seks dB svarer til en halvering af det, man hører,« siger Metroselskabets direktør, Henrik Plougmann Olsen.

Det giver Maya Glem dog ikke meget for.

»Metroselskabet har tidligere sammenlignet den nuværende støj med larmen fra et vejarbejde,« siger hun.

Som så mange andre prestigefyldte byfornyelsesprojekter følger metrobyggeriet en helt særlig anlægsdramaturgi.

Første akt er begejstringens. Erhvervslivet ser indtjeningsmuligheder, politikerne øjner jobskabelse, magt og prestige, befolkningen drømmer om en fager ny og moderne by for deres børn. Visioner præsenteres. Alle er glade.

Som projekterne skrider frem, daler euforien, og de juridiske slagsmål tager til: Naboerne klager, begravede hunde liver op i pressen, tidsplanen skrider, det samme gør budgettet. Gerne i milliardklassen.

Og så – et par år efter at projektet er indviet – læges sårene. Beboerne er igen begejstrede for fornyelsen, glemt er de mange skandalesager, ingen bliver rigtig gjort ansvarlig, regningen sendes blot til samfundet.

Hvis historien altså når så langt. For med den nye aftale er det mindretallet, der må lide, når almenvellet skal tilgodeses.

Metroselskabets direktør, Henrik Plougmann Olsen, er da også helt med på, at nattearbejde er blandt de mest indgribende gener i projektet.

Hver dag modtager han omkring en håndfuld klager om alt fra støj til mudderklatter på vinduerne. Derfor prøver han og selskabet at være så hensynsfulde som muligt, forsikrer han.

Det går for langsomt

Men det kan simpelthen ikke undgå at ramme særligt en mindre gruppe borgere omkring Marmorkirken.

»Når man laver så stort et projekt, kan man ikke undgå at træffe svære valg. For os har det været vigtigt ikke at genere flere tusinde mennesker med døgnarbejde. Med det her forslag kan vi begrænse genen til 150 boliger omkring Marmorkirken. Det er selvfølgelig en ringe trøst for dem, der bor der, men det er den afvejning, man må tage,« siger han med henvisning til, at Metroselskabet i forbindelse med en spareøvelse i 2010 faktisk har fået lov til at arbejde om natten på helt op til fire stationsbyggepladser – foruden de tre tunnelbyggepladser, hvor det allerede er tilladt.

Det er denne mulighed, selskabet nu vil gøre brug af ved at indføre døgnarbejde ved Marmorkirken og udvide arbejdstiden til kl. 22:00 på de øvrige stationer. Generelt skal arbejdstiden dog først udvides til klokken 22, når det mest støjende arbejde over jorden er færdigt.

»Da vi startede byggeriet, fik vi mange henvendelser fra folk, der ikke kunne forstå, hvorfor det ville tage så lang tid,« siger Henrik Plougmann Olsen.»Nu har diskussionen flyttet sig, så nogle mener, at det er bedre, det tager længere tid, for at man kan tage større hensyn til naboerne. Det er de modsatrettede hensyn, vi nu skal have en demokratisk proces omkring.«

Der skal flere ressourcer til rådighed

Men flere eksperter har den seneste tid støttet naboernes sag. Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, har i Politiken omtalt det kommende døgnarbejde som en så væsentlig projektændring, at det skal udløse en ny miljøvurdering og offentlig høring.

Samtidig siger lektor i trafikplanlægning Per Homann Jespersen fra RUC til Berlingske, at han ikke havde forventet så store gener for naboerne, da han som medlem af Metroselskabets bestyrelse i 2008-09 blev præsenteret for planerne.

Hans budskab til politikerne er derfor klart:

»Med så rigt et samfund, som vi har, kunne vi godt stille mange flere ressourcer til rådighed i form af mere generøse kompensationer eller genhusningsforanstaltninger, så vi ikke påfører nogen af vores medborgere så slemme gener på almenvældets vegne.«

Udover at sikre Metroselskabet flere arbejdstimer, tager aftalen ifølge Københavns Kommune også højde for, at københavnerne er plaget af støjgener. Der vil derfor blive oprettet et døgnbemandet miljøtilsyn af metrobyggepladserne, bedre offentligt tilgængelige støjmålinger samt styrket vejledning til beboerne.

Derudover bliver der oprettet en pulje på minimum 20 millioner kroner, der blandt andet skal sikre de hårdest ramte beboere mulighed for hotelværelser eller andre aflastningsmuligheder, eksempelvis støjisolerende vinduer.

Men heller ikke den del af aftalen giver stor begejstring hos metrobyggeriets berørte naboer.

Selv om talsmand for naboerne til Nørrebroparkens byggeri, Søren Sandahl, betegner aftalen som et skridt i den rigtige retning, er det ifølge ham ikke nok.

Nørrebro skal ikke glemmes

»Der er ingen tvivl om, at selve aftalen er kommet i hus uden nogen som helst inddragelse af beboerne overhovedet. Og resultatet er derfor blevet en hurtig løsning, hvor naboerne ikke er blevet hørt,« siger han.

Metrobyggeriet omkring Nørrebroparken er en af de såkaldte tunnelbyggepladser, og Søren Sandahl og de øvrige naboer har derfor allerede levet med døgnarbejde siden december – uden at få tilbudt økonomisk kompensation eller mulighed for genhusning. »Ved Nørrebroparken føler naboerne sig snydt. Det fremgår overhovedet ikke af aftalen, hvad der skal ske med vores byggeplads, og der er en enstemmig opbakning fra vores beboere om, at vi ikke skal glemmes,« siger Søren Sandahl.

I løbet af weekenden vil beboerforeningen derfor finde ud af, hvordan de vil reagere på aftalen.

Fra politisk hold kan de også godt forstå beboernes bekymringer, men teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) ser ingen anden udvej.

»Vi vil prøve inden for de rammer, vi har, at nå de berørte beboeres ønsker. Derfor har vi også oprettet en pulje på minimum 20 millioner til for eksempel genhusning, men er der brug for et større budget, må vi naturligvis finde ud af det,« siger hun og slår fast:

»Det er en gammel beslutning, der blev truffet allerede i 2010, og som nu er blevet vedtaget. Og jeg kan godt forstå, at beboerne er generede og bekymrede, men vi er desværre bundet af den her beslutning. Det betyder til gengæld, at vi overholder vores tidsplan, så det ikke er hele byen, der bliver generet yderligere,« siger hun.

Københavns Borgerrepræsentation godkender efter planen Metroselskabets ansøgning i morgen. Transportministeriet har allerede blåstemplet den, mens Frederiksberg Kommune ikke har taget endelig stilling.