Man kan ikke klandre Metallica for at lide af det 21. århundredes travlhedsepidemi. Gruppen har, inklusiv denne nye tilføjelse, »Hardwired…To Self-Destruct«, kun udsendt tre regulære studiealbum siden årtusindskiftet. Hele otte år, den længste pladepause i orkesterets 35-årige levetid, er gået, siden kvartetten med danske Lars Ulrich bag trommerne udgav forgængeren, »Death Magnetic«.
I mellemtiden har de blandt andet været på retrospektive turnéer med bagkataloget og udsendt det ofte udskældte fællesalbum »Lulu« i 2011 med nu afdøde Lou Reed. Et mærkværdigt samarbejde, som jeg stadig ikke helt kan finde mening i.
Del: