37 pct. af danskerne har en årlig indkomst på under 200.000 kr. ifølge Danmarks Statistik. Af dem vil mere end en fjerdel - 26,5 pct. - stemme på Dansk Folkeparti. Det er i den gruppe, partiet klarer sig bedst. I den samlede befolkning ligger Dansk Folkeparti lidt lavere med 20,1 pct. ifølge seneste Barometermåling og indtager således »kun« en tredjeplads efter Socialdemokraterne og Venstre.
Dansk Folkeparti er det parti, der har haft absolut mest vind i sejlene siden folketingsvalget i 2011, og en stor del af sin opbakning henter partiet altså hos den fattigste tredjedel af danskerne. Men det er ikke hos de studerende, som udgør en stor del af lavindkomstgruppen, partiet scorer primært scorer stemmer. I gruppen med lærlinge, elever og studerende er De Radikale, der nyder størst popularitet.
Vil du vide mere om, hvordan danskerne stemmer? Tjek Politikos interaktive grafik Sådan stemmer danskerne.