ALKs partner, Merck, planlægger at igangsætte det første kliniske fase III-studie i Nordamerika med AIT mod husstøvmideallergi. Det oplyser ALK.
Rekruttering af patienter forventes igangsat i 2013. Studiet forventes afsluttet i 2015.
AIT mod husstøvmideallergi er ALK's tabletbaserede bud på en allergivaccine (AIT) mod høfeber og astma forårsaget af husstøvmider.
Studiet kommer til at omfatte ca. 1500 personer og har til formål at undersøge sikkerheden og effekten af AIT ved brug af såvel børn som voksne. Rekrutteringen af patienter til studiet starter i 2013, og studiet ventes færdigt i 2015.
Hvis det lykkes at udvikle AIT mod husstøvmideallergi, bliver det den første sygdomsmodificerende tabletbaserede allergivaccine til behandling af en af de mest almindelige årsager til allergi og allergisk astma.
ALK arbejder også på at få AIT mod husstøvmideallergi i såvel Europa som Japan. For Japans vedkommende sker det i samarbejde med medicinalkoncernen Torii, men ALK selv står for den europæiske udvikling.