Driftsresultatet for den fortsættende forretning landede på 2,46 mia. euro mod ventet 2,38 mia. euro ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Omsætningen steg til 31,5 mia. euro mod 29,7 mia. euro i samme periode sidste år. Her havde markedet dog forventet en omsætning på 31,8 mia. euro.
Daimler fortæller derudover, at det forventer en »signifikant« stigning i omsætningen i året som helhed.
Skeler man specifikt til Mercedes-brandet, er det gået over Daimlers egne forventninger. Samlet blev der solgt 418.685 Mercedes-modeller i andet kvartal mod 404.711 i samme periode sidste år. Det blev omsat til et driftsresultat på 1,41 mia. euro i divisionen mod 1,04 mia. euro i samme periode sidste år.
Hele Daimler kunne notere sig et nettoresultat på 2,2 mia. euro i kvartalet.