Mens den hårdt prøvede befolkning i det sydlige Texas forsøger at rejse sig efter orkanen Harvey og de historisk store oversvømmelser, vokser frygten for en ny orkan – Irma – der er ved at bygge sig op ude over Atlanten og kan komme til at udgøre en ny stor fare for først Caribien og siden USA.

Irma blev kategoriseret som en tropisk storm onsdag morgen, men allerede torsdag havde den taget så meget til i styrke, at den blev kategoriseret som en kategori 3-orkan med vindhastigheder på 184 kilometer i timen. En så eksplosivt tiltagende styrke er af fagfolk kendt som »hurtig intensivering«.

»Irma er blevet en imponerende orkan,« lyder det fra Det Nationale Orkan Center i USA med hentydning til den fart, med hvilken orkanen vokser sig mere magtfuld.

Mange års oprydning forude

Orkanen ventes at blive endnu kraftigere over de næste dage. Endnu er det umuligt at sige, hvor den vil ramme land, men sandsynligvis i første omgang Caribien tirsdag og sidenhen sandsynligvis et sted på den sydamerikanske kyst eller måske Mexico.

En ny ødelæggende orkan vil kun gøre ondt værre i en situation, hvor millioner af mennesker i Texas kæmper for at komme overens med den nuværende elendighed.

Lørdag var der mindst 50 omkomne, herunder en familie på seks – fire børn og deres bedsteforældre – der druknede i en bil, og en kvinde som druknede, mens hendes treårige datter overlevede ved at klynge sig til hendes døde krop i vandmasserne.

Over en uge efter Harveys hærgen er titusindvis stadig uden rindende vand og elektricitet, har fået ødelagt deres huse, bor i evakueringscentre og har i det hele taget mistet mange af deres personlige ejendele i vandmasserne.

Over 200.000 børn kan ikke komme i skole i Houston, USAs syvendestørste skoledistrikt, da mange af skolerne er ødelagt af vand. Det overvejes at lade en stor del af dem gå i skoler i Dallas og Austin flere timers kørsel væk.

Soldater, politifolk, brandmænd og frivillige kæmper fortsat med at finde overlevende i oversvømmede huse, mens myndighederne advarer om, at der fortsat er livstruende fare for nye oversvømmelser. Forude venter en gigantisk oprydning, og enkeltstaternes væbnede styrker, Nationalgarden, er allerede kommanderet ud til at hjælpe.

»Det bliver en kæmpe, kæmpe opgave at rydde op,« siger Greg Abbott, guvernøren i Texas, til morgen-TV-programmet »Good Morning America«.

»Det kommer til at tage flere år for Texas at grave sig ud af denne katastrofe.«

Lørdag var præsident Donald Trump tilbage i katastrofeområdet, ligesom han var i tirsdags, for at vise sin forståelse for dem, der er ramt af naturkatastrofen.

»Vi er én amerikansk familie,« sagde han allerede inden sit første besøg. »Vi lider sammen, vi kæmper sammen og, tro mig; vi udholder sammen. Vi er én familie.«

Kan blive dyreste naturkatastrofe i USA

Trump ønsker at stå stærkt som en samlende præsident i nødens stund og for alt i verden ikke at ende som tidligere præsident George W. Bush, der reagerede langsomt på Orkanen Katrina i New Orleans for 12 år siden, hvilket gav ham et stort dyk i populariteten. Trump har lovet at presse en gigantisk økonomisk hjælpepakke igennem Kongressen, men det er stadig et åbent spørgsmål, om han får held med dette, da kongresmedlemmer – ikke mindst fra hans eget republikanske parti – efter tidligere naturkatastrofer har nægtet at stemme for.

I første omgang har han netop bedt Kongressen om at godkende en nødpakke på 7,85 mia. dollar – svarende til omkring 50 mia. kroner. Men det er blot en indledende anmodning om midler som respons på orkanen Harvey. En ny anmodning ventes i slutningen af måneden.

Selv om det er svært at opgøre tabet efter orkanen Harvey, står det dog klart, at den bliver en af de dyreste naturkatastrofer i USAs historie. Måske endda den dyreste. To vurderinger har sat tabet, herunder skader på fast ejendom, til 75 mia. dollar. Men en vurdering fra AccuWeather lyder på, at omkostningerne kan løbe helt op i 160 mia. dollar og dermed toppe de 118 mia. dollar, som det blev vurderet, at Orkanen Katrina kostede i 2005.

»De normale beregningsmodeller virker bare ikke i forhold til en storm som Harvey,« siger Chuck Watson, direktør for forskning og udvikling for Enki Research, til CNN.

Chuck Watson nævner som et eksempel, at affald, der flyder ned ad en gade kan stoppe et dræn og dermed forårsage, at vand beskadiger langt flere boliger, end hvad det ellers ville have gjort.

»Oversvømmelser er forfærdeligt komplekse at forudsige omkostninger af,« siger han.

I USA er det kutyme, at også private rigmænd donerer i en katastrofesituation. Donald Trump giver ifølge Det Hvide Hus en million dollar. Ifølge det amerikanske handelskammer har foreløbigt 52 selskaber doneret det samme eller mere. Topscoreren er IT-millionæren Michael Dell, der sammen med sin kone har lovet at donere 36 mio. dollar. Parret har allerede doneret 17 mio. dollar, og målet er at rejse over 100 mio. dollar i en fond til akut nødhjælp og genopbygning.

»Katastrofen er personlig for enhver, der har rødder i Texas,« lyder det i en erklæring fra Michael og Susan Dell. »Vi er begge født og opvokset i Texas, og gaden, hvor Michael voksede op i Houston, er nu under vand.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.