Sydkorea har udvist 17 udlændinge som del af en antiterrorforanstaltning forud for vinter-OL i Pyeongchang i februar.

Det oplyser landets migrationskontor til avisen The Korea Times.

De udviste udlændinge kommer fra fem lande, herunder lande i Central- og Sydøstasien.

De er enten medlemmer af internationale terrororganisationer eller på en liste over eftersøgte, som efterretningstjenester fra 50 lande har delt. Det fortæller en talsmand for kontoret til The Korea Times.

- Vi er nødt til at være meget grundige i vores terrorbekæmpelse, eftersom atleter og folk fra hele verden kommer til Pyeongchang til vinter-OL, siger den unavngivne talsmand.

- Vi udelukker ikke den mulighed, at udenlandske terrorister kan komme ind i landet under dække af at være OL-rejsende eller ansatte for koreanske virksomheder.

- Så vi må være årvågne både før og under OL, siger talsmanden til The Korea Times.

I Sydkorea har myndighederne for nylig gennemført antiterrorøvelser med hundredvis af bevæbnede politibetjente og brandfolk i og omkring OL-lokaliteter i Pyeongchang og Gangneung.

Under vinter-OL vil omkring 5000 væbnede styrker vogte stedet døgnet rundt.

Sydkoreas forsvarsministerium oplyser onsdag, at det vil indgå en samarbejdsaftale med OL-komitéen samt myndigheder i den bjergrige provins Gangwon, der grænser op til Nordkorea.

/ritzau/dpa

25 er såret i kollision mellem bropille og skib på Rhinen

25 mennesker er kommet til skade, efter at et schweizisk passagerskib tirsdag aften sejlede ind i en bropille på Rhinen under en motorvejsbro.

Det oplyser det lokale politi.

Af de 25 sårede har fem pådraget sig alvorlige skader, oplyser politiet videre.

Skibet med navnet "Swiss Crystal" sejlede omkring klokken 20.45 ind i en af søjlerne, der understøtter den tyske motorvej A42, og ødelagde broens bue.

Passagerskibet havde 129 mennesker om bord. Deraf var de 26 besætningsmedlemmer.

Et andet passagerskib bidrog til redningsaktionen og hjalp med at fragte de tilskadekomne i land.

Også flere fartøjer fra tysk brandvæsen samt 80 brandfolk deltog i operationen.

En talsmand for politiet oplyser, at motorvejsbroen sandsynligvis ikke vil blive genåbnet for trafik før onsdag morgen, da den først skal undersøges af bygningsingeniører.

Det er også uvist, hvornår "Swiss Crystal" kommer i drift igen.

Avisen Bild skriver på sin hjemmeside, at skibets stævn blev totalskadet ved sammenstødet med bropillen, og slæbebåde har bugseret fartøjet væk fra stedet. Det er endnu uvist, hvorfor skibet kom galt afsted.

Ulykken skete nær Duisburg, der ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.

/ritzau/dpa

Zooejer i Gaza må sælge løveunger for at få råd til foder

Ejeren af en privat zoologisk have i Gazastriben vil sælge tre af sine løveunger for at få råd til at købe mad til de andre dyr i haven.

For hver unge forlanger zooejer Muhammed Juda 3500 dollar svarende til knap 22.000 kroner. Det fortæller han til nyhedsbureauet dpa.

Muhammed Juda håber, at pengene for løveungerne kan forhindre en lukning af den zoologiske have, der ligger i Rafah i den sydlige del af det palæstinensiske område.

- Der er ingen turisme i Gaza og meget få mennesker besøger dyreparken, siger Juda.

Muhammed Juda fortæller videre, at han har brug for omkring 1000-1500 shekel - cirka 1800-2700 kroner - om dagen for at kunne fodre dyrene i haven.

Løveungerne, som han har sat til salg, er to måneder gamle og født af løver, der bor i den zoologiske have.

Sidste år reddede internationale dyreorganisationer de sidste 15 tilbageværende dyr i en anden zoologisk have i byen Khan Yunis i den sydlige del af Gaza. I den zoologiske have, som organisationerne beskrev som den værste i verden, var adskillige dyr sultet ihjel.

Den zoologiske have i Khan Yunis åbnede i 2007 og lukkede for offentligheden i 2014 på grund af risikoen for blandt andet bombeangreb. Dyrene blev efterladt i beskidte bure til sultedøden.

- Ejerne af haven var kendt for at udstoppe de døde dyr og vise dem frem i bure sammen med levende dyr i et forsøg på at øge antallet af besøgende, fortalte en talsmand for organisationen Four Paws til Independent sidste år efter redningsaktionen.

Blandt de dyr, der blev reddet, var en bengalsk tiger, fem aber, to emuer og et hulepindsvin.

En igangværende konflikt og en årtier lang blokade af Israel har ført til elendige forhold i Gazastriben.

/ritzau/

Ivoriansk eksminister får 20 år for medvirken til drab

En tidligere toppolitiker i Elfenbenskysten er tirsdag idømt en straf på 20 års fængsel for meddelagtighed i et angreb i 2012, hvor 18 mennesker blev dræbt.

Syv soldater, som var udsendt til det vestafrikanske land som del af en fredsbevarende styrke under FN, var blandt ofrene.

Den nu 64-årige Hubert Oulaye, der var arbejdsminister under forhenværende præsident Laurent Gbagbo, sørgede ifølge anklageren for "de finansielle midler" til at skabe fundamentet for en opstand i den vestlige del af landet.

- Den medsammensvorne er nogle gange farligere end gerningsmanden, sagde anklageren i sine afsluttende bemærkninger.

Oulaye affærdigede kendelsen som en "politisk dom" og forlod retsbygningen. Hans forsvarsadvokater sagde, at de vil anke dommen.

Samtidig advarede forsvarsadvokat Rodrigue Dadje om, at dommen kan skabe en farlig og hævngerrig præcedens.

- Det ender med, at vi kommer ind i en cyklus af hævn, som aldrig ophører. Vi har behov for et retfærdigt og åbent retssystem og ikke et, som uddeler en dom på 20 år uden nogen form for beviser, siger han.

Angrebet i 2012 fandt sted i forbindelse med voldelige uroligheder, som hærgede Elfenbenskysten, fordi præsident Laurent Gbagbo nægtede at træde tilbage efter at have tabt et præsidentvalg til den nuværende leder, Alassane Ouattara.

Lauren Gbagbo risikerer selv at få en lang fængselsstraf for overgreb mod befolkningen.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag indledte i januar 2016 en retssag mod Gbagbo samt hans tidligere militsleder, Charles Ble Goude.

De er anklaget for at stå bag et stort antal drab, voldtægter og forfølgelser. Retssagen mod de to mænd vil vare mellem tre og fire år.

Begge nægter sig skyldige i anklagerne, der kan spærre dem inde på livstid.

/ritzau/AFP

Guatemala forsvarer beslutning om ambassadeflytning i Israel

Guatemalas udenrigsminister forsvarer beslutningen om at flytte landets ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem.

Samtidig afviser hun international kritik af beslutningen, efter at Guatemala søndag aften offentliggjorde, at landet følger i fodsporene af USA og flytter sin ambassade.

- Ændringen sker ud fra en udenrigspolitisk beslutning og er dermed suveræn, udtaler udenrigsminister Sandra Jovel.

Hun understreger, at Guatemala ikke har nogen intentioner om at ændre mening.

- Hvad vi gør, stemmer overens med vores udenrigspolitik og den allieret, vi har været for Israel, siger hun.

Guatemalas præsident, Jimmy Morales, annoncerede søndag, at landet vil flytte sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem.

Guatemala er det første land til at følge efter USA, som i begyndelsen af december erklærede Jerusalem for Israels hovedstad og fremlagde sine flytteplaner.

Udenrigsminister Sandra Jovel nedtoner desuden sandsynligheden for et fald i Guatemalas handel med kardemomme, som arabiske og islamiske lande er de største købere af.

Hun bemærker således, at kardemommesalget kun udgør 0,37 procent af Guatemalas bnp.

- Det er ikke noget, vi bør bekymre os om, siger hun.

Guatemala og Israel har længe haft tætte bånd især i spørgsmål om sikkerhed og hvad angår israelsk våbensalg til det centralamerikanske land.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har udtrykt stor tilfredshed med, at Guatemala vil flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

- Gud velsigne begge vores lande, Israel og Guatemala. Vi venter på jer her i Jerusalem, sagde Netanyahu i det israelske parlament mandag.

Både israelere og palæstinensere betragter Jerusalem som deres hovedstad.

Det palæstinensiske udenrigsministerium har betegnet Guatemalas beslutning som "skamfuld".

/ritzau/AP

Evakuering af syge fra belejret syrisk forstad er begyndt

Civile er fanget i konflikten mellem styret og oppositionen i Ghouta. Mange børn har brug for akut behandling.

Evakueringen af kritisk syge civile, der er fanget i Damaskus-forstaden Ghouta, er begyndt.

Det oplyser Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) på Twitter.

Den østlige del af Ghouta er et af de steder i Syrien, hvor mange civile fortsat er fanget i konflikten mellem styret og oppositionsstyrker.

I midten af december oplyste FN's børneorganisation, Unicef, at 137 børn, der er fanget i forstaden, akut har brug for at komme ud af det belejrede område og modtage behandling.

Børnene, der er i alderen fra syv måneder til 17 år, lider af blandt andet nyresvigt, sult og skader som følge af krigen, skriver nyhedsbureauet AP.

Østghouta er kontrolleret af oprørere og har været belejret af syriske regeringsstyrker siden 2013.

I november blussede volden op, og de humanitære forhold blev forværret.

Mindst 202 mennesker, hvoraf de 47 er børn, er blevet dræbt i Østghouta i løbet af den seneste måned, oplyste Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder tidligere i december.

I alt lever omkring 400.000 mennesker i Østghouta, som er belejret af syriske regeringsstyrker.

Det var også i den forstad, at et giftgasangreb i 2013 kostede hundredvis af mennesker livet. Internationale rapporter har placeret ansvaret for det kemiske angreb hos den syriske præsident, Bashar al-Assad.

I begyndelsen af december sagde nordmanden Jan Egeland, der er generalsekretær for Norsk Flyktninghjelp og en af FN's humanitære rådgivere for Syrien, at 12 mennesker er døde, mens de ventede på at blive evakueret fra Østghouta.

Egeland fortalte videre, at den syriske regering hidtil har nægtet at godkende evakueringer af 494 personer, der står på venteliste til at komme ud af de belejrede områder. Ventelisten blev oprettet for et halvt år siden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Efter fredsaftale er Colombias drabsrate den laveste i 40 år

I kølvandet på en historisk fredsaftale, som Colombias regering og oprørsgruppen Farc underskrev sidste år, er antallet af drab i landet faldet til det laveste i fire årtier.

Det oplyser den colombianske regering tirsdag.

I 2017 blev der således begået "lidt over 11.000 drab", fortæller forsvarsminister Luis Carlos Villegas. Det svarer til 23 drab per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har USA en drabsrate på 4,9 per 100.000 indbyggere. Det viser de seneste tal fra landets forbundspoliti, FBI.

Ifølge den colombianske regering er der i 2017 begået 320 færre drab end i 2016.

- Det her år vil gå over i historien som det mest sikre i fire årtier, siger forsvarsministeren.

Regeringens retsmedicinske institut har endnu ikke offentliggjort sine tal for registrerede drab i 2017. I 2016 blev der registreret 11.532 drab.

Store dele af Latinamerika lider af drabsrater, der er langt højere end verdensgennemsnittet på 5,3 per 100.000 indbyggere.

I 2015 blev Colombia klassificeret som det tredje farligste land i regionen efter Venezuela og Brasilien.

Mens Colombia fortsat kæmper med vold i forbindelse med kokainproduktion og smugling, så har landet set et fald i antallet af drab de seneste år.

Det skyldes ikke mindst en historisk fredsaftale fra november 2016. Den sluttede 50 års væbnet konflikt mellem den marxistiske oprørsgruppe Farc og Colombias regering. Konflikten krævede op mod 25.000 liv om året.

Fredsaftalen betyder, at Farc har trukket sine krigere hjem, lagt våbnene og omdannet sig til et politisk parti med samme navn.

I øjeblikket forsøger den colombianske regering at forsegle en lignende fredsaftale med den mindre oprørsgruppe ELN.

Ifølge en rapport fra det danske justitsministeriums forskningskontor fra 2008 til 2011 er drabsraten i Danmark 0,7 per 100.000 indbyggere.

/ritzau/AFP