Mennesker er en større naturkatastrofe end Tjernobyl
Fraværet af mennesker i spærrezonen om Tjernobyl får dyrelivet til at trives på trods af den radioaktive stråling.
Fraværet af mennesker i spærrezonen om Tjernobyl får dyrelivet til at trives på trods af den radioaktive stråling.
Knap 30 år efter verdens værste atomkraftulykke trives dyrelivet om Tjernobyl fantastisk, helt uafhængigt af stråleniveauet i området.
Det siger biologer, der overvåger den mennesketomme forbudte zone omkring omkring Tjernobylværket, der rækker ind over både Ukraine og Hviderusland.
330.000 mennesker mistede deres hjem efter ulykken. Markerne i området dyrkes ikke, træerne fældes ikke, fabrikker står og ruster, boliger forfalder, og hele landskabet er langsomt ved at vende tilbage til den uberørte naturstilstand.
Mennesker må godt besøge området i dag med særlig tilladelse, selvom det stadig sine steder er stærkt strålingsforurenet. Men for dyrelivet er strålingen åbenbart et langt mindre problem end mennesker.
Den forbudte zone omkring Tjernobyl har oplevet en eksplosion i dyrelivet og selv et stort og langtlevende rovdyr som lossen trives i bedste velgående i ormådet efter at have været udryddet i mange årtier inden ulykken.
Nylig er også brunbjørnen blevet set i området af de vildtkameraer, der er sat op som en af metoderne til at registrere dyrelivet. Det er første gang brunbjørnen er set i Ukraine i mands minde, så for den er spærrezonen et fristed.
Ulvene lever i større tal i Tjernobyl-zonen end i tilsvarende områder uden stråleforurening. For et par år siden var de landbrugende naboer til området blevet så trætte af at få ædt deres husdyr, at en særlig jagt på strejfende Tjernobyl-ulve gik ind.
Store planteædere som przewalskis hest, elg og bison græsser af den jord, hvor det radioaktive støv stadig ligger tæt. Ved Tjernobyl-ulykken blev udløst mere end 400 gange så meget stråleforurening som ved atombomben over Hiroshima. Men vildsvin, rådyr, ræve, grævlinge og alle de andre dyr levede videre, endda i større tal end før.
Et internationalt forskningsprojekt overvåger nøje udviklingen i dyrelivet i Tjernobyl, og man har længe vidst, at fraværet af mennesker har givet dyrene et reservat at trives på.
»Hvis vi kun taler om miljøet, og hvis man ser bort fra de forfærdelige følger for de mennesker der boede i området, så har ulykken, så vidt vi kan se på nuværende tidspunkt, ikke gjort nogen alvorlig skade på miljøet,” siger professor Jim Smith fra Portsmouth University til Press Association.
Smith er medforfatter på det seneste nye studie af dyrelivet i den hviderussiske del af Tjernobyl-zonen. Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.
Læs videnskabelig artikel (engelsk): Long-term census data reveal abundant wildlife populations at Chernobyl
Den nye analyse af mange års registrering af dyrelivet i den forurende zoner viser nu, at der ikke er sammenhæng mellem niveauet af stråling og dyrelivets trivsel. Forskerne kender niveauet af bestråling i forskellige dele af den lukkede zone og der viser sig ingen forskel i antallet af dyr i de stærkest bestrålede områder og i de svagest forurenede områder. Man har også sammenlignet med tilsvarende målinger i dyrereservater helt uden stråleforurening og heller ikke her kunne man se forskelle.
Så ikke alene trives dyrelivet takket være menneskets fravær. Det ser nu ud til, at dyrene trives helt upåvirket af strålingen.
Ikke engang i de første 10 år efter ulykken, kan man se en negativ påvirkning af antallet af dyr. Overvågning fra luften af vildsvin, elge, rådyr og ulve viste en øjeblikkelig eksplosion i dyrelivet.
»Ved et ulykkestilfælde har vi skabt et naturreservat. Vi siger ikke, at stråling er godt for dyrene. Men at det er værre med menneskelig beboelse og mennesker udnyttelse af landskabet,« siger professor Smith.
Dyrelivet i det lukkede område overvåges fra luften med helikoptere, både ved direkte observation af dyrene og ved at følge deres fodspor i sneen, som ligger i området store dele af året.
Sidste år blev 42 vildtkameraer sat op den ukrainske del af den lukkede Tjernobyl-zone af biologen Sergey Gaschak. Hans kameraer fangede et billede af den første brune bjørn og de første bison i området. Vildtkameraerne kan også registrere mindre dyr som væsel og egern, der er sværere at se fra helikopterne.
Overvågningen af dyrelivet i området sker som en del af et større internationalt samarbejde, der skal vurdere risikoen for mennesker og miljø ved ulykker med radioaktiv stråling.
Læs mere på forskningsprojektets engelske hjemmeside ceh.ac.uk/tree