Det er dagen efter dagen. Rangvid-rapporten er lagt frem, og konklusionerne er ved at fæstne sig i bevidstheden mange steder i det danske samfund. Dagen efter dagen kan der være god grund til at forsøge at skabe sig det store overblik og dermed forsøge at få perspektiv i denne for Danmark historiske finanskrise.
Overordnet efterlader Rangvid-rapporten og reaktionerne på rapporten to hovedspor. Eliten ved politikere, embedsmænd, organisationer og banktoppen udtrykker alvoren, men lader forstå, at finanskrisen skyldes et sammensurium af mange forskellige ting. Altså en systemfejl og ikke en menneskefejl.
Det andet hovedspor handler om opfattelsen hos hr. og fru Danmark. Den er diametralt modsat, kan man læse på blogs og på kommentarerne på de sociale medier. Her forstår man ikke helt, hvad der er sket og forstår slet ikke, at man med et elegant »ups« kan glide videre, langt hen ad vejen med de samme mennesker og beslutningstagere på de samme poster. Der er slået en kile ind i den traditionelle og den traditionelt stærke tillid, der er i Danmark mellem systemet og dets borgere.
I Rangvid-rapportens konklusioner er der en række anbefalinger. Mange af disse anbefalinger er allerede undervejs, bl.a. med skærpede krav til bankernes kapital, likviditet og ledelser. Det er imidlertid en svært kompliceret debat, som primært foregår i cirkler langt fra hr. og fru Danmark. Nødvendige opstramninger, men opstramninger som næppe giver den almindelige kunde større tillid til bankerne.
Dagen efter dagen kan det også give god mening at nærstudere Rangvid-udvalgsmedlemmernes forskellige opfattelser. Generelt er der bred enighed om, at rapporten meget overordnet giver et godt grundlag for at forstå finanskrisen. Men nogle af medlemmerne i udvalget, bl.a. professor Anders Grosen og professor Finn Østrup, lader forstå, at man skal lægge en del mere i de mindretalsudtalelser, der også er i rapporten, end først antaget. At man også skal læse mellem linjerne.
Mellem linjerne kan man således læse en kritik af, at embedsmandssystemet er gået under radaren i udvalgets arbejde. Måske fordi udvalget var så rigt udstyret med embedsmænd. Dagen efter dagen kan man konstatere, at en proces er sat i gang, og at den ikke slutter med Rangvid-rapporten.