En af de helt store fusioner mellem to konkurrerende medieorganisationer har for alvor sat gang i den demokratiske debat i USA. 21st Century Foxs planer om at overtage Time Warner Inc. er netop det, der har sat gang i diskussionen, fordi mediekoncentrationen ved en sådan sammenslutning vil blive markant større.

For ganske vist har der været den slags fusioner før, men der er sket et alvorligt skred i diversiteten på mediemarkedet siden 1980erne, som, nogle mener, er til stor skade for den offentlige debat. Og så er de to selskaber, som der er tale om, direkte konkurrenter på et indholdsmarked, hvilket ydermere bidrager til en diskussion om, hvorvidt offentligheden er tjent med det.

Hvis 21st Century Fox køber Time Warner Inc, for 80 milliarder dollar vil kontrollen med de største Hollywood-studier være på fem ejeres hænder i stedet for seks i dag.

Større TV-producenter vil blive reduceret fra fem til fire. Måske ikke meget. Men hvis man ser på udviklingen fra 1980erne, er det et stort skred. Dengang ejede 50 forskellige selskaber 90 procent af de medier, amerikanerne læste, så og hørte. I dag er det kun seks selskaber, der kontrollerer det samme marked, og det er altså på vej til at blive endnu færre. En trussel mod demokratiet? Det er der en række professorer på amerikanske universiteter, der mener og slår alarm.

Dokumentarstof og nyheder

For de dybdeborende nyhedsprogrammer og for den sags skyld også dokumentarprogrammer kunne lide stor skade ved en sammenlægning netop af 21st Century Fox og Time Warner Inc., fordi de begge konkurrerer om dokumentarstof og nyhedsflader. Og med en sammenlægning af så identiske selskaber er frygten, at nogle af de steder, man vil spare, er på den slags programmer. Til skade for almenvellet som det hedder i flere amerikanske aviser.

Ganske vist har man netop haft en lignende sammenlægning af den store amerikanske kabel-TV-udbyder Comcast og NBC-Universal. Men Comcast leverede ikke programindhold, og derfor var denne fusion mere ufarlig, set ud fra de mange juridiske eksperters synspunkter. De frygter en stigende monopolstatus og dermed en begrænsning i programindhold.

Men Rupert Murdoch står klar med sine 80 milliarder dollar til at gennemføre opkøbet. Spørgsmålet er, om det kommer til at ske uden at blive genstand for en konkret vurdering af den amerikanske kommunikationskommission, som enten kan stoppe sammenlægningen eller sætte så mange begrænsninger på den, at den reelt har svært ved at blive gennemført. Og det amerikanske justitsministerium er allerede gået ind i sagen. Det faktum, at det er Murdoch, der står bag med de sager, han har haft i Storbritannien med aflytningskandalerne på sine medier, vil dog ikke få betydning. Man kigger mere på, hvad det kommer til at betyde for mediediversiteten i det hele taget.

Fox og Warner Bros. er de største filmproducenter. Fox har næsten en 19 procents markedsandel, og Warner har 17 procent. Inden for TV-produktionen er andelen af de to selskaber mindre alvorlig. Men frygten for, at to så beslægtede virksomheders fusion som regel indskrænker produktionen, er konkret. Det forventes, at man lægger studier, budgetter og meget andet sammen for at få mest ud af investeringerne.

Hvad der selvfølgelig er endnu mere i fokus, er det faktum, at den amerikanske 24-timersnyhedskanal CNN kommer i samme selskab som konkurrenten Fox News, og det kan betyde en yderligere indskrænkning af nyhedsmarkedet og de synspunkter, som kommer til udtryk gennem de to meget forskellige selskaber. CNN har i deres hovedfladenyheder et klart professionelt journalistisk koncept, mens Fox News også har synspunkter og debat ind over deres nyhedsprogrammer.

Ny dagsorden for monopoler

Grunden til, at det her er interessant, er, at flere juraprofessorer mener, at lige præcis den her fusion kan komme til at sætte en ny dagsorden for vurderinger af monopoler. Indtil nu har man mest i bedømmelsen af de her sager været interesseret i økonomiske udfordringer og konsekvenser for markedsandelene. Man har haft et langt mindre fokus på de mere luftige temaer som konsekvenser for folks muligheder for at få forskellige oplysninger om samfundet. Fordi det ganske enkelt er sværere at måle.

Men lige her vil der ifølge juraprofessor ved Columbia Law School, Scott Hemphill, være en anledning til at kigge på det her også. Han mener lige som en række andre, at man kan påvise et tab i »kreativitet, engagement og i originalitet, når det bliver megastore virksomheder«.

Men det interessante er også, om sagen vil nå højt op. I hvert fald er diskussionen begyndt ikke kun blandt universitetsprofessorer, men også mere bredt om den koncentration af magt, der er ved at blive i det amerikanske mediebillede.