Det var ikke uden polemik, da en af Norges store kulturinstitutioner, den kommercielle TV-station TV 2, i januar havnede på danske hænder. Den norske mediekoncern A-Pressen blev beskyldt for at sælge ud af det norske arvesølv med salget af sin ejerandel af de otte kanaler for 2,1 mia. kroner, og spekulationerne blev hvirvlet op om en stigende kommercialisering. Norge var bange for at miste sin 2er.

Men når nu stationen skulle sælges, var det dog et plaster på såret, at de nye ejere var danske.

»Nordmænd er et jo et meget stolt folk. Om muligt lige en tand mere stolte end danskere. Derfor synes jeg, at det var en helt naturlig diskussion, der var om ejerskabet. Vi ville have haft den samme herhjemme. Når nu hele historien er endt fredeligt, handler det nok også om, at vi har været i Norge så mange år,« siger adm. direktør Steffen Kragh.

Forholdet til nordmændene har taget 100 år at opbygge. I 1911 sikrede Egmont, at de hjemmegående jenter for første gang kunne hyggelæse i Ugebladet Hjemmet, og når den norske ungdom har læst om Anders And & Co., er det også Egmonts fortjeneste. I dag er måneds- og ugebladsforlaget Norges største, og virksomheden driver også et af de største bogforlag.

Egmont var sammen med en række andre virksomheder med til at stifte og drive TV 2 i 1991, og siden 2006 har Egmont ejet TV-stationen i fællesskab med A-Pressen. Dertil kommer, at Egmont gennem datterselskabet Nordisk Film har sat billeder på en række store norske kulturfortællinger. Eksempelvis blev filmen om »Max Manus«, folkehelten fra Anden Verdenskrig, set af 1,2 millioner nordmænd - den mest sete danske biograffilm er »Olsen Banden ser rødt« med omtrent samme succes. Til august færdiggør man filmen om Kon Tiki, endnu en folkekær fortælling om eventyreren Tor Heyerdals verdensberømte ekspedition i 1947.

Står sammen

Ud over at vide en ting eller to om norsk kulturarv mener Steffen Kragh, at der er andre gode grunde til, at den danske virksomhed har goodwill, og at TV-stationen bliver en bedre og bedre forretning.

»Jeg tror altid, det er godt at være dansker i Norge og omvendt. Danskere og nordmænd minder meget om hinanden, vi forstår hinanden, og der er i virkeligheden langt flere ligheder mellem os end forskelle. Desuden er jeg sikker på, at vi har en god position, fordi vi laver kvalitet. Ingen gider at se på de ting, vi laver, hvis ikke de er gode, norske og forankrede, og det har vi efterhånden en ret god forudsætning for at levere,« siger han.

De seneste to års resultater har været de bedste i TV-stationens historie, hvor man i 2011 omsatte for cirka 3,2 mia. norske kroner.

Men der er forskelle på nordmænd og danskere. Flere af dem er gode for Egmonts forretning. Ud over at være mere villige til at betale for at forbruge medier end danskere er nordmændene det mest læsende folk i verden, og så står nordmændene sammen, siger Steffen Kragh.

»Der er måske en fællesskabsfølelse, som er lidt mere udbredt i Norge. Hvis man for eksempel har besluttet at gå efter en toppost i FN eller noget andet, så står man sammen om det. Der er en mere fællesskabsbåren aftalekultur, og det er nok alt sammen noget, som er med til at bringe nordmændene lidt tættere sammen. Derfor er det også klart, at vi som TV-station har et stort ansvar for at formidle de store, samlende begivenheder til nordmændene.«