Lønnen for landets topchefer er en evig kilde til debat, og særlig under den økonomiske krise har ordet grådighed ofte været bragt på banen blandt kritikere, når direktørernes lønstigninger er blevet eksponeret i medierne. Men i år ser lønfesten dog flere steder ud til at fuse ud.

For en almindelig direktør i en dansk virksomhed vil sluttallet på lønsedlen således bare vokse med 0,35 procent. Det viser en undersøgelse, som løn- og HR-virksomheden Bluegarden har gennemført blandt HR-chefer i 380 danske virksomheder, der tilsammen har 73.625 medarbejdere.

Indgår ord som »bio« eller »pharma« i firmanavnet, kan virkeligheden på direktørlønsedlen dog være en ganske anden. For medicinalbosserne er den almindelige lønstigning nemlig på 2,5 procent og dermed syv gange højere end normalen.

Selvom forklaringen på lønboomet i medicinalbranchen ikke kan læses direkte ud fra statistikken, mener Bluegardens HR-direktør, John Lind Thomsen, at nogle klare erfaringer med branchen kan give svaret.

»Vi kan se, at medicinalbranchen har kunnet holde de høje lønstigninger hele vejen gennem krisen. Da direktørens aflønning hænger sammen virksomhedens resultater, giver det fin mening at medicinalbranchen har kunne holde det høje niveau, da den ikke er blevet ramt af krisen på samme måde som de fleste andre brancher,« siger han.

Også mellemledere og funktionærer i medicinalbranchen oplever markant højere lønstigninger end deres kolleger i andre brancher. Forklaringen på det, mener John Lind Thomsen skal findes i de højpotente faggrupper, virksomhederne gør brug af.

»Det er tunge vidensvirksomheder, hvor mange eksperter og forskere bidrager til arbejdet, og hvis man vil benytte sig af den slags tunge fagkompetencer, så koster det. Og så sker der ganske naturligt en afsmitning på lønniveauet hos de omkringliggende medarbejdergrupper - både hos funktionærer og direktører bliver lønreguleringen som regel højere end i andre brancher«.

Mens medicinaldirektørerne altså kan polstre privatøkonomien i 2014, er der andre brancher, hvor udsigten er mere dyster end gylden. Både i handelsbranchen såvel som byggebranchen oplever direktørerne slet ingen lønstigning.

Skaber medicinalbranchen virkelig nok værdi i det danske samfund, at det kan forsvare de høje direktørlønninger?

»Ja, det mener jeg, for disse direktører bevæger sig oftest på et globalt marked, så det betyder, at man er på et globalt lønmarked, og ser man på direktørlønninger i et internationalt perspektiv, er de væsentlig højere end det danske niveau, så hvis man vil have direktører, som kan klare den internationale konkurrence, så koster de også derefter, og man er nødt til at regulere lønnen på et niveau, hvor man er i stand til at holde på dem«.