Det dårlige humør er gift for en arbejdsløs. Glæden ved livet, følelsen af at være værdsat, og udfordringen ved at få sin husholdning til at løbe rundt bliver sat på prøve, hvis man oplever en periode med arbejdsløshed.
»Bevar troen på, at det er der noget, man kan. Det er vigtigt,« fortæller Ulrik Wilbek.
Den landskendte håndboldtræner var en af hovedtalerne på den 12. udgave af »Fest for fyrede«, som fandt sted en grå torsdag i Herlev Medborgerhus.
Netop det grå og triste har det med at overtage sindsstemningen for en arbejdsløs, og det ville arrangørerne, jobsøgningsportalen Jobindex og en række jobnetværk, gerne lave om på for de 500 fremmødte danskere. De havde alle det til fælles, at de for tiden er uden arbejde.
Et af landstrænerens mange råd drejede sig om personlighed. Alt efter, hvordan man tackler tabet af et job, er det tid til, at man kigger indad, fortalte landstræneren. Styrker og svagheder i en personlighed bør afdækkes, for at man fremadrettet finder frem til det, man er god til.
»Hele mit udgangspunkt er, at vi er hamrende forskellige. Vi har nogle styrker, nogle svagheder og en personlighed, som vi rent faktisk ikke kan lave om på. Når først vi er blevet voksne, så har vi en personlighed, der sætter sig. Den personlighed kan være med til at afgøre, hvilken adfærd vi har. Men adfærden kan vi altid ændre,« siger Ulrik Wilbek og bruger et øjeblik af sit oplæg på at fortælle om sig selv.
Han medgiver gerne, at han selv har skullet arbejde på sin egen adfærd. Ikke mindst hans temperament, hvilket en række TV-optagelser fra tidligere håndboldturneringer kan bevidne. Det er anderledes nu.
»Før i tiden kunne jeg ... blive lidt ophidset, når jeg stod på sidelinjen. De af jer, der har set lidt håndbold de sidste par år, vil kunne se, at det er en lidt mere rolig udgave af mig,« siger Ulrik Wilbek.
Landstræneren forklarer den ændring som resultatet af en målrettet selvudvikling, og konsekvensen har blandt andet været, at Ulrik Wilbek nu føler sig bedre i stand til at håndtere sit hold i en presset situation og indgyde ro på holdet, når kampens udfald afhænger af det.
Men forandringen er ikke total, og det behøver den heller ikke at være, så længe man selv ved, hvor grænsen går.
»Det betyder jo ikke, at jeg har ændret min personlighed. Jeg har det stadig sådan, at selv om jeg er blevet mere tålmodig i nogle sammenhænge med andre mennesker, så er det sådan, at hvis der er kø på motorvejen, og hvis der er en anden vej udenom, så tager jeg den,« fortæller Ulrik Wilbek.
Den læring vil han gerne bringe videre til de arbejdsløse i Herlev denne dag.
»Nogle af jer herinde har måske været ude for, at I bliver destruktive, når I oplever modgang. Det er en af del af jeres adfærd, I skal arbejde med,« siger Ulrik Wilbek.
Uanset om man står i en slutrunde, eller ens sidste arbejdsdag netop er slut, så er det den rette indstilling, der er altafgørende, forklarer Ulrik Wilbek. Ved VM i herrehåndbold i januar klarede Danmark sig forrygende indtil at mandskabet mødte Spanien, der spillede på hjemmebane. Kampen endte med en historisk stor sejr til hjemmeholdet.
»Det var ikke bare en skuffelse. Det var en ydmygelse. Alle danskere sad jo der foran TV-skærmen og regnede med, at nu skulle vi være verdensmestre. Og hvis vi havde tabt med en to-tre mål, så havde det også været godt nok, men der var jo intet i vores spil, der fungerede. Det var et kollektivt kollaps,« siger Ulrik Wilbek.
Men han nægter at lade nederlaget diktere fremtiden for landsholdet. Det gjorde han allerede klart, da han stod ansigt til ansigt med holdet i omklædningsrummet efter fadæsekampen. Til spillerne sagde han:
»Det her, det er nok noget af det værste, vi alle nogensinde har været med til. Jeg er skuffet. I er skuffede. Det er der ingen tvivl om. Vi har været sammen i 31 dage, og de 30 af dem har været fuldstændig perfekte. Energien var tilstede der, og jeg kan ikke forklare, hvad der skete i dag. Det må vi prøve at finde ud af senere. Men jeg vil bede jer om, at I alligevel vil være stolte af den sølvmedalje, I har fået, for I har spillet fantastisk i otte kampe,« genkalder Ulrik Wilbek sig episoden, hvor holdet altså snublede i den niende og afsluttende kamp.
Det samme fokus er nødvendigt for arbejdsløse, mener landstræneren. Nederlagene må ikke overskygge alt.
»Vi gjorde det rigtig, rigtig godt og faktisk, så har vi aldrig spillet så godt over en hel turnering. Det, vi ikke må, er at huske på den sidste kamp. Vi kan jo ikke blive ved med at snakke om den kamp. Jeg ved godt, at det gik forfærdeligt, men vi skal videre. Vi skal spille mange andre kampe, og ved I, hvad det gode er, når vi skal spille Europamesterskab i Danmark næste år? Så er der kun syv kampe før finalen,« siger Ulrik Wilbek til stor fornøjelse for publikummet i Herlev Medborgerhus.
Uanset om du er på vej ind på en håndboldbane, eller på vej ud af arbejdsmarkedet, så er troen på sine egne evner nødvendige for at klare sig og skabe en god situation for sig selv.
»Selvværd er så vigtigt, hvis man står uden job i en længere periode. Det er ikke mærkeligt, at man oplever følelsen af, at man ikke er noget værd. Der skal man holde fast i, hvad man er god til,« siger Ulrik Wilbek.
Han medgiver gerne, at det budskab er fortalt et utal af gange, men det bliver det ikke forkert af. Redskaberne og vejen til at bibeholde sin selvtillid kan sagtens gå gennem andre, anfører han.
»Hvis man synes, at selvtilliden ikke er der, så gælder det jo om at tænke på succesoplevelser, man har haft, og finde tilbage til dem,« siger Ulrik Wilbek.
Det behøver ikke kun at være én selv, der finder de oplevelser frem af gemmerne. Familiemedlemmer, venner og bekendte kan ofte være endnu bedre til at give den opbakning, som man kan savne. Det kan jo være svært at overbevise sig selv, når man står i situationen, tilføjer landstræneren. Generelt er det helt tilladt at række hånden frem, når man har det svært.
»Jeg synes, at noget af det, som vi mennesker er rigtig dårlige til, er, at når vi er nede i en periode, så holder vi det for os selv, og det bliver det jo ikke bedre af. I stedet bør vi gå ud og bruge nogle relationer og simpelthen sige: »Jeg har det dårligt, gider du hjælpe mig? Gider du snakke med mig?« Alle mennesker har lyst til at hjælpe hinanden,« siger Ulrik Wilbek.
Lediggang er sandsynligvis en af de hårdeste modstandere, som mennesker kan opleve. Der er få opmuntringer undervejs, og sejrene, indtil det næste job er på plads, kan der være meget langt i mellem. Men den udfordring har det til fælles med sport, at man ikke når nogen vegne, uden at man kæmper og forsøger.
Det er hårdt, forklarer landstræneren. Det koster noget, siger han.
»Der er ingen ting, der går over af sig selv. Der er ikke noget, der kommer af sig selv, så man skal investere alt, hvad man har i forhold til adfærd og indstilling.«