Alle bogrygge i reolen er blå. Claes Bang skynder sig at sige, at det er, fordi de er blevet bleget af lyset, som strømmer ind i lejligheden uden andre genboer end træerne i Søndermarken. Faktisk synes han, at det er pinligt, når nye gæster i lejligheden på Frederiksberg tror, at han og konen er sådan nogle, der arrangerer bøger efter farve.

Ellers er der ikke så meget, der er pinligt. Heller ikke at ligge i bar overkrop og skulle ligne en, der har sex og kigger direkte op i kameraet, mens en svensk kameramand skamrider ham, så hele sengen gynger.