Én gang overvægtig, altid overvægtig. Én gang sofakartoffel, altid sofakartoffel. Én gang chips- og colafan, altid chips- og colafan.

Sådan behøver det ikke at være.

Kronisk syge formår i store tal at skifte kurs og skille sig af med såvel en del overflødige kilo som dårlige spise- og motionsvaner, hvis de får massiv hjælp til at ændre deres livsstil.

Det viser erfaringer fra Københavns Kommune, hvor fem forebyggelsescentre tilbyder borgere med diabetes, hjertesygdomme og rygerlunger (KOL) et halvt år langt forløb med fysisk træning to gange om ugen, kostvejledning, madlavningskurser, hjælp til rygestop samt undervisning i, hvordan man kan leve et godt liv med en kronisk sygdom.

Ifølge en ny brugerundersøgelse tilkendegiver tre ud af fire, at de har fået en bedre livskvalitet, halvdelen har tabt sig, to tredjedele er blevet mere fysisk aktive, godt halvdelen har ændret kostvaner, og 77 pct. siger, at de er blevet bedre til at håndtere deres sygdom.

 - Det kan være en utroligt stor udfordring at lægge livsstilen om, når man har en kronisk sygdom. Men vi kan se, at vi har fat i noget af det rigtige, når så mange formår at gøre det. Forebyggelsescentrene fjerner ikke sygdommen, men forløbet gør, at det bliver lettere at leve med den og have et godt liv på trods af sygdommen. Det gavner både den enkelte og os alle, da det giver tro på, at der på længere sigt vil være færre, der indlægges eller sygemeldes med livsstilsygdomme, siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Undersøgelse af effekten

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt til deres erfaringer umiddelbart efter at have gennemført forløbet. Men en større gruppe er også blevet interviewet et halvt års tid efter. Her viser det sig, at der »over tid« er en faldende effekt på brugernes livsstilsændringer, men at den langtfra er dramatisk. Andelen, der fortsat motionerer og har tabt sig, er således stort set uændret.

Den nye undersøgelse af effekten af indsatsen på centrene i København kommer samtidig med, at kommunerne generelt kritiseres for at håndtere deres sundhedsopgaver for dårligt i kølvandet på kommunalreformen, hvor kommunerne fik tildelt ansvaret for forebyggelse og genoptræning. Det er således kun få kommuner, der er kommet så langt som København, der etablerede det første forebyggelsescenter på Østerbro tilbage i 2005 og efterfølgende har oprettet centre på Amager, Nørrebro, Vesterbro og i Vanløse.

Et godt eksempel for andre kommuner

I Diabetesforeningen mener man, at de gode erfaringer »forhåbentlig kan være et godt eksempel til efterfølgelse i andre kommuner«.

 - Mange steder har det været svært at få indsatsen op at stå, fordi man har skullet finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men nu kan man se, at det virkeligt batter noget, når man griber det an som i København. Man har formået at få folk til at ændre adfærd og fastholde forbedringerne over en periode. Det er meget flot, siger adm. direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard.